Sport21. april 2023

Alexandra Ianculescu vil til OL: OnlyFans skal finansiere det hele

Den romansk-canadiske speedskater Alexandra Ianculescu vil med til sommer-OL i cykling i Paris i 2024, men det kommer til at koste hende. Derfor har hun startet en OnlyFans
Alexandra Ianculescu skal bruge penge for at komme til OL. Det får hun gennem OnlyFans.
Alexandra Ianculescu skal bruge penge for at komme til OL. Det får hun gennem OnlyFans.
 Foto: Foto: Scott Mc Kiernan/AP/Ritzau Scanpix/Instagram

Da der i 2018 blev afholdt vinter-OL i PyeongChang, kunne man se den rumænske speedskater Alexandra Ianculescu skøjte sig til en samlet 31.-plads i disciplinen.

Men nu har den 31-årige atlet, der både er rumænsk og canadisk statsborger fået blod på tanden, når det kommer til OL. Hun vil nemlig gerne med til sommer-OL i Paris i 2024.

Denne gang i cykling for Canada, men det kommer til at kræve lidt ekstra. For at have råd til at deltage i De Olympiske Lege, har hun nemlig startet en OnlyFans.

Det skriver Daily Star.

Og det er ikke fordi, at det er et kvalificeringskrav for at deltage, men derimod fordi, at det canadiske cykellandshold fungerer på amatørniveau, og derfor kræver det finansiering udefra.

Alexandra Ianculescu startede faktisk allerede sin OnlyFans-profil i 2021, da hun trak sig fra speedskating for at fokusere på cykelsporten.

– Jeg avede en OnlyFans-profil i 2021. Det hjælper mig med at overleve, betale mine regninger, betale for mine varer, og det betaler for cyklingen og alle kafferegningerne, fortæller hun.

Efter speedskating-karrieren forsøgte hun sig også som personlig træner, men tuden er ikke til det.

– Det er 100 procent OnlyFans, fordi jeg havde ikke tiden til at lave personlig træning mere. Der var en, der foreslog mig, at jeg startede en OnlyFans-bruger og lavede "behind-the-scenes" af, hvad jeg laver. Og siden jeg alligevel lagde mange bikinibillede op (på sociale medier, red.), kunne jeg tage penge for det, fortæller Alexandra Ianculescu, der var overrasket over, at folk faktisk ville betale penge for det.

Til dagligt cykler Alexandra Ianculescu for det hollandske amatørhold NWVG-Uplus.

Hendes familie flyttede til Canada i starten af 2000'erne, og det er derfor hun også kan stille op for Canada ved De Olympiske Lege.

Sponsoreret indhold