Sport8. april 2024

Aleksander Aamodt Kilde og Mikaela Shiffrin annoncerer forlovelse

Stjerneparret afslører på Instagram, at de skal giftes
Mikaela Shiffrin og Aleksander Aamodt Kilde.
Mikaela Shiffrin og Aleksander Aamodt Kilde.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Aleksander Aamodt Kilde er stadig i kørestol: Situationen er uklar

Nu er der ring på fingeren.

For alpinstjernen Aleksander Aamodt Kilde og skidronningen Mikaela Shiffrin skal giftes.

Det skriver flere medier, heriblandt People, der henviser til et fælles opslag på Instagram, som stjerneparret har delt.

Her har 31-årige Aleksander Aamodt Kilde og 29-årige Mikaela Shiffrin delt flere billeder, hvor den flotte ring blandt andet også kan ses.

I skrivende stund har over en kvart million mennesker liket opslaget, der også har over 6.500 kommentarer fra blandt venner, familie, kolleager og fans.

Den glædelige nyhed kommer, måneder efter Aleksander Aamodt Kilde styrtede med 120 kilometer i timen på World Cup-pisten i schweiziske Wengen.

Den norske alpinstjerne pådrog sig en slem skulderskade og et alvorligt snit i læggen.

Det voldsomme styrt resulterede i, at alpinstjernen endte i kørestol i et godt styke tid.

Aleksander Aamodt Kilde har i løbet af sin karriere vundet 21 World Cup-løb. Han udmærker sig særligt i disciplinerne styrtløb og super-G.

Han har vundet World Cuppen to gange i begge discipliner, og i 2020 vandt han den samlede World Cup.

Sponsoreret indhold