Annonce
Sport7 timer siden (opd. 7 timer siden)

Aldrig sket før: Nikolas Nartey er udtaget

Den danske midtbanespiller får debutplads i truppen til kampene mod Belarus og Skotland
Nikolas Nartey er klar til de danske farver, efter han for første gang er blevet udtaget til A-landsholdet af Brian Riemer.
Nikolas Nartey er klar til de danske farver, efter han for første gang er blevet udtaget til A-landsholdet af Brian Riemer.
 Foto: Sven Hoppe/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

Der kom en Nartey på det danske landshold for første gang. Men det blev storebror Nikolas Nartey fra VfB Stuttgart og ikke lillebror Noah Nartey fra Brøndby, som klemte sig ind i Brian Riemers trup.

Nikolas Nartey har for alvor vist sig frem i Bundesligaen i denne sæson for Stuttgart og kan dække den venstre back, hvor Joakim Mæhle er fraværende på grund af skade.

25-årige Nartey har indtil videre spillet 11 kampe i sæsonen for Stuttgart på tværs af turneringer.

Riemer har udtaget 24 spillere til de afgørende VM-kvalifikationskampe mod Belarus og Skotland.

- Der har været skavanker og skader, der skulle styr på, så jeg har været bredt ude, siger Riemer på pressemødet.

- Jeg udtager 24 spillere, fordi der venter to vidt forskellige opgaver, så derfor har jeg brug for at have en ekstra mand med.

Annonce

Kasper Dolberg, der kun har været med i en af Danmarks fire VM-kvalifikationskampe, er også utilgængelig til de afgørende kampe i kvalifikationsgruppen.

Til gengæld er forsvarsstjernen Andreas Christensen udtaget, selv om han har været skadet siden den seneste landsholdssamling. Ifølge FC Barcelona er Andreas Christensen i tydelig bedring, og derfor håber Riemer også, at han møder op i landsholdslejren på mandag i Helsingør.

Annonce

Her dukker også Rasmus Nissen Kristensen op, efter at backen missede de seneste landskampe med en skade.

På midtbanen har Brian Riemer fundet plads til en formstærk Philip Billing, der har været en dominerende faktor for FC Midtjylland siden sit skifte til superligaklubben. 29-årige Billing har spillet fem landskampe, men den seneste daterer sig til marts 2023, da Danmark kollapsede i Kasakhstan.

Annonce

Siden den seneste landskampstermin i begyndelsen af oktober har også Rasmus Højlund og Joachim Andersen misset flere kampe på grund af små skader, men begge er på højkant igen og klar til at jagte succes i landsholdsregi.

I front er der til gengæld ikke blevet plads til Mika Biereth fra Monaco i denne omgang.

Danmark har brug for fire point i de to kvalifikationskampe for at bevare førstepladsen og score en billet til VM i Nordamerika. Mindre kan vise sig at være nok, hvis Skotland kvajer sig mod Grækenland.

Annonce

Sponsoreret indhold