Alba Hurup Larsen er Danmarks næste store racerstjerne: Det her laver hun også
LÆS OGSÅ: Tina Müller "sang" "Sport 2025" i gang: - Ekstremt grænseoverskridende
Du kender hende måske ikke endnu. Måske har du hørt navnet.
Hvis ikke, så er det med at lære det, for intet tyder på, at 17-årige Alba Hurup Larsen ikke er kommet for at blive.
Det nye unge racerstjerneskud er hurtigt rykket frem i bussen hos det legendariske Ferrari-team, og hos italienerne satser de tungt på danskeren.
- Det har været et kæmpe år. Kæmpestort. Jeg har rejst hele verden rundt og opnået nogle superfede resultater, og jeg glæder mig virkelig til 2026, fortæller hun til SE og HØR.

Med på moden
Det er dog ikke kun i raceren, at der er fart på hos Alba Hurup Larsen.
Når hun træder ud af det røde lyn, fortsætter hun det vilde liv.
- Jeg har været med Tommy Hilfiger hele året og fortsætter også med Tommy Jeans på siden, så jeg har lavet mange ting med dem, som er rigtig fedt. Modekampagner og sådanne ting.
- Jeg har været i Vogue og Costume. Det er nogle af de ting på sidelinjen, som har været rigtig store. Så har jeg fået lov til at rejse verden rundt og opleve hele verden. Det har også været superfedt.
Babybuler og flotte kjoler til "Sport 2025"
Allerede rollemodel
Hvis det ikke skulle være nok, så har den nye stjerne også kastet sig ud i endnu et projekt.
- Så har jeg startet noget, der hedder "Girls International Racing Lab", som handler om at få flere unge piger ind i motorsport.

- Det har været et projekt, jeg har haft ved siden af, at jeg selv har kørt. Jeg vil gerne prøve at hjælpe andre piger ind i sporten, fortæller hun.