Sport29. januar 2024 (opd. 29. januar 2024)

Akavet øjeblik: Emil Nielsen overså helt dronning Mary

Landsholdsdarlingen var lige ved helt at misse, at det var selveste dronningen, der overrakte ham medaljen
Emil Nielsen missede helt, at det var dronning Mary, der gav sølvmedalje om halsen. 
Emil Nielsen missede helt, at det var dronning Mary, der gav sølvmedalje om halsen.
 Foto: Cathrin Mueller/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Medie afslører: Så meget tjener håndboldstjernerne

Det blev desværre ikke til dansk EM-guld, da håndboldherrerne spillede finale søndag aften.

Efterfølgende kunne de så lade sølvmedaljerne blive hængt om halsen af ingen ringere end dronning Mary. For en enkelt spiller gik det ham næsten helt næsen forbi, at det var selveste dronningen, der gav ham en sølvmedalje, hvilket på tv kom til at se en smule akavet ud.

– Jeg skal være ærlig at sige, jeg ser først i sidste sekund, at det var Mary, fortæller Emil Nielsen til B.T.

De to fik dog i sidste ende også udvekslet et lille smil og et håndtryk, og så var alt godt alligevel.

Emil Nielsen var øjensynligt utrolig skuffet efter kampen, men det nye landsholdsstjerneskud kan glæde sig over at have spillet en flot turnering.

Han endte med både at være den målmand med flest redninger og højest redningsprocent af alle.

Sponsoreret indhold