Ajax sælger Mohamed Daramy til franske Reims

Ajax er nu blevet enige om et salg, der sender Mohamed Daramy til franske Reims.
Klubberne er blevet enige om et beløb på 12 millioner millioner euro, hvilket svarer til godt og vel 89 millioner danske kroner.
Beløbet kan dog stige til 17,5 millioner euro - svarende til 130 millioner kroner - inklussiv bonusser.
Mohamed Daramy har skrevet under på en femårig aftale med den franske 1-klub, og nu skal den danske landsholdsspiller altså tørne ud i den bedste franske række.
Kantspilleren skiftede til Ajax i sommeren 2021 fra FC Købehavn. Men debutsæsonen for de hollandske giganter var langtfra en succes.
Han blev derfor lånt ud til FC København i den seneste sæson, hvor det blev til ni mål samt syv assists.
Daramy vandt også det danske mesterskab og pokalturneringen.
Ajax' oprindelige aftale med Daramy var frem til sommeren 2026, men kantspilleren nåede aldrig at få sit gennembrud på Johan Cruijff Arena.
Daramy nåede at optræde 16 gange for Ajax, hvor det blev til tre mål.