Sport19. februar 2024

Afviste kørestolsbruger: Nu reagerer Brøndby IF

Søndag blev en Brøndby-fan i kørestol nægtet adgang til stadion, da han ikke havde en hjælper med sig. Nu udtaler klubben sig om episoden
En fan blev søndag nægtet adgang til Brøndby Stadion, fordi han ankom i kørestol uden en hjælper. 
En fan blev søndag nægtet adgang til Brøndby Stadion, fordi han ankom i kørestol uden en hjælper.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Brandvarm dansker: Rasmus Højlund slår flere vilde rekorder

"Football is for everyone" (fodbold er for alle, red.) lød en inkluderende UEFA-kampagne for et par år tilbage.

Søndag var fodbold på Brøndby Stadion åbenbart alligevel ikke helt for alle. I hvert fald ikke for fans i kørestol, der ankommer uden hjælper.

Det var beskeden til Brøndby-fan Jacob Wittorf, der blev afvist i indgangen, da han ankom i sin kørestol men uden en hjælper.

Det fortæller han selv på X.

"Jeg er netop blevet afvist i døren ved Brøndby Stadion, fordi jeg er kørestolsbruger og ikke har en hjælper. Jeg har fulgt den her klub siden midten af 90’erne og haft sæsonkort i 20 år uden problemer. Nu er det åbenbart slut. Jeg kan ikke beskrive, hvor skuffet jeg er," lød det.

Han skriver senere på samme medie, at det lykkes ham at komme ind alligevel, da en anden kørestolsbrugers hjælper lovede at tage ansvaret for ham i tilfælde af, at stadion skulle evakueres.

Og det er netop her, årsagen til afvisningen skal findes. Det er nemlig politik på Brøndby Stadion, at kørestolsbrugere skal have en hjælper med sig, skulle det ske, at stedet skal evakueres.

Det til trods, så fik Jacob Wittorffs oplevelse folk til tasterne i stor kritik af vestegnsklubben, der efterfølgende har været i dialog hovedpersonen selv.

Det er nu blevet til en officiel udmelding fra klubbens side.

"I vores arbejde med sikkerheds- og evakueringsplaner for Brøndby Stadion på kampdage havde vi til gårsdagens kamp mod FC Midtjylland fortolket lovgivningen på området og dialogen med myndighederne således, at kørestolsbrugere fra og med gårsdagens kamp skulle have en ledsager med. Det implementerede vi derfor for første gang i praksis i går," skriver klubben.

Hændelsen har nu fået klubben til med det samme at ændre politikken på området igen.

"Vi har siden kampen i går arbejdet med at få præciseret vores procedurer for kørestolsbrugere, så vi sikrer, at alle får bedst mulig tilgængelighed på Brøndby Stadion. På den baggrund kan vi oplyse, at fremadrettet vil det IKKE være et krav, at man skal have en ledsager med, når man som kørestolsbruger besøger Brøndby Stadion, men det vil derimod være vores anbefaling, at man som kørestolsbruger medbringer en ledsager på ledsagerordningen.

Jacob Wittorff fortæller i dag på X, at han har fået en undskyldning fra klubben.

Sponsoreret indhold