Sport10 timer siden

Afsløret af Vogue: Paula og Timo Werner er blevet gift

Fodboldstjernen og konen valgte at blive gift på et helt ikonisk sted, som er blevet benyttet af efterhånden et hav af fodboldstjerner, når de skulle giftes
Timo Werner er endelig blevet gift med kæresten Paula. Brylluppet blev afholdt på et helt ikonisk sted på Mallorca.
Timo Werner er endelig blevet gift med kæresten Paula. Brylluppet blev afholdt på et helt ikonisk sted på Mallorca.
 Foto: Instagram

LÆS OGSÅ: Dansk landsholdsstjerne er blevet gift

De sidste par år på fodboldbanen har været alt andet end succesfulde for Timo Werner, 29.

Den tyske angriber, der tidligere har bombet målene ind for RB Leipzig og det tyske landshold kan dog glæde sig over, at det går helt fantastisk uden for banen.

Han har nemlig udnyttet den, efterhånden korte, sommerferie som fodboldspillere har til at blive gift med partneren Paula.

Det afslører Vogue Germany, som fik eksklusive adgang til brylluppet.

- Vielsen var meget emotionel, især efter at have ventet så længe på det her øjeblik. Men også atmosfæren var fantastisk og efterfølgende var vi bare så glade, siger de til Vogue Germany.

Modemagasinet har da også delt et par billeder fra parrets store dag.

Også Haute Weddings, som har hjulpet med planlægningen af brylluppet, har delt lidt flere billeder.

Her viser billederne, at der var livemusik og gang i dansegulvet til sent om natten.

Brylluppet fandt sted på Mallorca, men ikke hvilken som helst sted på Mallorca.

Det var nemlig på La Fortaleza, som efterhånden er blevet lidt af et ikonisk sted for flere fodboldstjerner.

Nuværende og tidligere fodboldstjerner som Ben White, Marcos Llorente, Marco Asensio og Gareth Bale er alle blevet gift på La Fortaleza.

Det samme gælder også det spanske tennisikon Rafael Nadal.

Sponsoreret indhold