Sport1. februar 2024

Ærgerligt nyt for Alexander Lind: Har brækket armen

Superligatopscoreren må have den ene arm en tur i skinne efter brud to steder i hånden
Silkeborgs Alexander Lind må have hånden to uger i skinne efter at have brækket den to steder. 
Silkeborgs Alexander Lind må have hånden to uger i skinne efter at have brækket den to steder.
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: EM-helt anholdt for voldtægtforsøg på natklub

Han var et af Superligaens varmeste transferemner i januar efter en halvsæson, hvor han har brændt banen fuldstændig af.

Nu venter forårssæsonen lige om hjørnet, men det bliver indledningsvis uden Alexander Lind, der har brækket hånden.

Det fortæller han til Midtjyllands Avis.

– Jeg skal have skinne på i seks uger. Jeg må ikke spille kamp i to uger, som det er nu. Men det kan godt være, der går længere tid. Det er ikke helt afklaret. siger han.

Højrehånden er brækket to stedet.

Alexander Lind er netop nu på træningslejr med Silkeborg i Portugal.

Om lige over to uger åbner klubben deres forårssæson på hjemmebane mod FC København.

Det bliver dog formentlig uden Alexander Lind, der er rækkens topscorer med ti mål.

Sponsoreret indhold