Sport21. marts 2023

Åh nej: Ny forfærdelig skade til Mia Rej

Der venter en ny lang skadespause for den tidligere landsholdsstjerne Mia Rej
Endnu en forfærdelig knæskade har ramt Mia Rej. nbsp;
Endnu en forfærdelig knæskade har ramt Mia Rej.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det oplyser Odense Håndbold på sin hjemmeside tirsdag.

– Jeg er jo selvfølgelig ked af det, trist over alle de her ting, men jeg kan jo ikke gøre så meget ved det. Det var nu engang sådan det skulle være, og jeg har prøvet det før, siger hun

– Jeg ved hvad der skal til for at komme tilbage og jeg ved at jeg er god til at genoptræne, så jeg agter at komme endnu stærkere tilbage denne gang!

Tidligere på måneden blev Mia Rej skadet igen, efter at hun i længere tid havde genoptrænet efter en anden knæskade.

På det tidspunkt kendte man ikke alvorligheden af den nye knæskade.

Det gør man nu, og der er tale om en korsbåndsskade i det højre knæ, der kommer til at holde playmakeren ude i flere måneder.

– Jeg har aldrig overvejet at stoppe. Jeg føler at jeg kommer til at stoppe, når jeg syntes jeg skal stoppe. Jeg føler mig sindssygt motiveret for at komme tilbage, forklarer hun og uddyber:

– Jeg sidder jo allerede og glæder mig til, at jeg selv skal spille igen, men jeg er jo godt klar over at der kommer perioder, hvor det ikke bliver så sjovt. Men, jeg ved hvad der skal til!

Mia Rej opereres sidst i denne uge og det forventes at genoptræningsforløb vil strække sig over de næste 12 måneder.

Sponsoreret indhold