
Atletikverdenen er i dyb sorg.
Tori Bowie er afgået ved døden.
Det meddeler hendes agentfirma Icon Management i en meddelelse på Twitter.
– Vi er knuste over at meddele denne frygtelige nyhed om, at Tori Bowie er gået bort. Vi har mistet en klient, kær ven, datter og søster, skriver de og fortsætter.
– Tori var en mester. Et fyrtårn af lys, der skinnede så stærkt! Vi er virkelig knuste og vores bønner er med familien og vennerne.
Bowie var en særdeles anerkendt atlet, og hun imponerede alt og alle ved OL i Rio i 2016.
Her var hun en del af det amerikanske 4x100 meter-hold, der vandt guld.
Ved de samme olympiske lege vandt hun sølv i 100 meter og bronze i 200 meter.
Bowie har ydermere to VM-guldmedaljer på CV´et.
Den forfærdelige nyhed om bortgangen af Towie kommenteres blandt andet af den tredobbelte verdensmester Noah Lyles.
- Jeg kan ikke tro det. Jeg havde lige fået besked om, at hun skulle være sammen med sin søster derhjemme og nu dette. Det knuser mit hjerte at høre, og jeg vil holde familien i mine bønner, skriver han i en kommentar på Twitter.
Også den kenyanske spydkaster og tidligere verdensmester Julias Yego har kommenteret meddelelsen.
- Så ødelæggende og chokerende at høre om Tori Bowies død. Atletikverdenen har mistet en stor mester og patriot af sporten. Hvil i fred Toru, skriver han.
Dødsårsagen er endnu ikke offentliggjort.