22-årig stjerne afslører: Har aldrig været på en date

At nå til tops inden for sin sport kræver nogle ofre.
Og for den 22-årige canadier Leylah Fernandez er det kærlighedslivet, der er blevet syltet.
Tennisspilleren har således aldrig været på en date. Men det skal der laves om på nu, fortæller hun i et opslag på Instagram. Her beder hun følgerne om at skrive til hende og tage chancen, da hun er ikke er specielt stor fan af datingapps.
Der er dog lige én hage.
"P.S., du bliver måske nødt til at møde min far inden (held og lykke med det)," skriver hun.
Tyske Bild skriver da også, at der allerede første døgn efter opslaget var mere end 100 bejlere, som havde meldt sig til daten, der vil vare en time og finde sted i Montreal.
Selvom hun joker med, at hendes date skal godkendes af faren, var det faktisk ham, der opfordrede hende til at kaste sig ud i det.
- Han spurgte mig, om jeg nogensinde havde været på en date, og da jeg sagde nej, sagde han, at det så var ved at være på tide, fortæller hun til mediet.
Her fortæller hun også, at hendes bud på en god date er ret simpel. Kaffe, en god snak og måske en gåtur.
- Jeg vil bare gerne opleve, hvordan det er.