Sport7 timer siden

2. etape aflyst efter forfærdelig tragedie: Ungt talent død efter styrt

Den italienske cykelrytter Samuele Privitera har mistet livet
Samuele Privitera blev 19 år.
Samuele Privitera blev 19 år.
 Foto: Shutterstock

Cykelverdenen er i sorg.

Men verdens største løb er i gang, er professionel cykling blevet ramt af endnu en ubærlig tragedie.

Det blot 19-årige cykeltalent Samuele Privitera er afgået ved døden.

Dødsfaldet skete som følge af et styrt på 1.etape af Giro Ciclistico della Valle d’Aost.

Det bekræfter Team Jayco Alula.

- GreenEDGE Cycling er dybt knust over at dele den tragiske nyhed om, at Hagens Berman Jayco-rytteren Samuele Privitera desværre er afgået ved døden, skriver de og fortsætter.

- Hele organisationen sørger over tabet af en utrolig talentfuld rytter med et stort hjerte og en helt særlig personlighed. Samuele blev taget alt for tidligt, mens han gjorde det, han virkelig brændte for, og han vil altid blive husket.

Der er ikke kommet nogen officiel melding om årsagen til styrtet og det tragiske dødsfald.

I en meddelelse fra selve løbet er det kommet frem, at han efter styrtet hurtigt blev tilset af en læge og hastet til hospitalet.

Desværre stod hans liv ikke til at redde.

Mediet Cyclingtoupdate skriver, at Privitera blev ramt af et hjertestop på etapen. De oplysninger er ikke blevet bekræftet.

I pressemeddelelsen fra den afdøde rytters hold kommer Team Jayco Alulas direktør, Axel Merckx også med nogle ord om det frygtelige tab.

- Det er med meget tungt hjerte, at jeg deler en nyhed, som ingen i vores fællesskab nogensinde havde ønsket at høre. Vores rytter, vores holdkammerat og vores kære ven, Samuele Privitera, er afgået ved døden, siger han og fortsætter.

- Samuele var – og vil altid være – liv og sjæl på dette hold. Dette hold har altid været som en lille familie, og øjeblikke som dette er helt ubærlige. Han var uerstattelig. Hans glæde, hans energi, hans venlighed var et lys i ethvert rum og til hvert eneste løb, han deltog i. At miste ham er ubeskriveligt hjerteskærende. Personligt har jeg svært ved at finde ord for den sorg, jeg føler, men jeg er dybt taknemmelig for hvert eneste øjeblik, vi fik sammen med ham, og for den glæde, han bragte til holdet hver eneste dag. Han elskede cyklen, han elskede kameraet, han elskede at smile, han elskede at grine – men allermest elskede han sin familie og sine holdkammerater. Hvil fred, Samuele. Du vil altid være en del af holdet.

Efter dødsfaldet har Giro Ciclisto della Valle d’Aosta besluttet, at 2. etape ikke gennemføres.

Løbet vil blive genoptages fredag, hvor 3. etape finder sted.

Samuele Privitera var en del af Team Jayco Alulas ungdomshold, og det var han i to år.

Han blev blot 19 år.

Sponsoreret indhold