Annonce
Sport3 timer siden

18-årige Luke Littler fortsætter sin jagt på ny VM-titel

Britiske Luke Littler er eksperternes favorit til at vinde verdensmesterskabet i dart for andet år i træk
Af: Ritzau
Luke Littler.
Luke Littler.
 Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

Den forsvarende verdensmester i dart, Luke Littler, er videre ved VM i Alexandra Palace i London, hvor turneringen aktuelt løber af stablen.

Den kun 18-årige dartstjerne, der ligger nummer et på verdensranglisten, slog østrigske Mensur Suljovic med 4-0.

Det skriver Sky Sports.

Britiske Luke Littler skal nu møde enten Damon Heta eller Rob Cross i fjerde runde, efter at han viste, hvorfor mange mener, at han kan blive den første spiller i 10 år til at forsvare en VM-titel.

Han er eksperternes klare favorit til at gentage bedriften igen.

- Jeg er tilfreds med det. Jeg følte mig virkelig godt tilpas i aften. Mensur i hans tempo gjorde, at jeg fandt en rytme, der passede til ham. Det var lidt langsommere end normalt, men det fungerede, siger Littler til Sky Sports.

Annonce

Luke Littler vandt tidligere i år VM i dart som den yngste spiller nogensinde. Dengang var han blot 17 år, og der blev dermed sat to tykke streger under, at den unge knægt er et ekstraordinært dartfænomen.

Før VM havde Littler vundet adskillige turneringer i sit første år som professionel og tjent over ni millioner kroner i præmiepenge.

VM afvikles traditionen tro i Alexandra Palace i det nordlige London. Årets udgave bliver dog den sidste i dartpaladsets West Hall, for næste år rykker VM ind i Great Hall for at øge tilskuerkapaciteten.

Annonce

Sponsoreret indhold