Annonce
Sport12 timer siden

17-årig cricketspiller dør efter tragisk ulykke under træning

17-årige Ben Austin betalte den ultimative pris. Australien kræver nu, at ungdomsspillere får samme beskyttelse som professionelle.
Der bliver lagt blomster til minde om 17-årige Ben Austin, der mistede livet 30. oktober, efter to dage før at være blevet ramt på halsen under crickettræning i Melbourne.
Der bliver lagt blomster til minde om 17-årige Ben Austin, der mistede livet 30. oktober, efter to dage før at være blevet ramt på halsen under crickettræning i Melbourne.
 Foto: William West/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

En forfærdelig ulykke under en crickettræning i Australien har rystet landet og sat gang i en heftig debat om sikkerheden i sporten.

Det skriver BBC.

Den kun 17-årige Ben Austin har mistet livet, efter han blev ramt på halsen af en cricketbold under en træning med sit hold, Cricket Victoria. Bolden blev kastet af en holdkammerat med såkaldt 'kastearm' - et redskab, som ungdomsspillere bruger for at få mere kraft på bolden og mindre belastning på skuldrene.

Selvom Ben Austin havde hjelm på, bar han ikke nakkebeskytter - noget, de professionelle spillere er påkrævet at bruge. Det er netop den detalje, der nu har sat gang i en intens diskussion om, hvorvidt det også skal være et krav for ungdomsspillere at beskytte nakken under træning og kamp.

Cricket Victoria skriver i en udtalelse, at hele cricketfællesskabet i Australien er i dyb sorg efter den tragiske hændelse.

Austin blev af sin klub beskrevet som en yderst talentfuld cricketspiller med en lovende fremtid foran sig.

Annonce

Sponsoreret indhold