Kendte17. juli 2021

Kæmpe ups'er i Cannes: Spike Lee annoncerer vinder ved en fejl

Hollywood-stjernen Spike Lee var lidt for hurtig, da han skulle præsentere ved årets filmfestival i Cannes
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210717-200242-6-1920x1299we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Om det var ren og skær begejstring eller en regulær fejl, er usikkert, men for Hollywood-stjernen Spike Lee gik det i hvert fald ikke helt efter bogen, da han lørdag aften skulle præsentere vinderen af hovedprisen ved årets Cannes Filmfestival.

Her kom den amerikanske stjerneinstruktør nemlig til at offentliggøre vinderen i alt for god tid. Det var først meningen, at vinderen af prisen skulle være blevet præsenteret langt senere på aftenen, men det fik Lee altså ændret godt og grundigt på.

Det skriver Reuters.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210717-211217-1-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Ehhh, hvad står der her? Spike Lee afslører lidt for meget ved prisuddelingen i Cannes. (Foto: Ritzau Scanpix)

Den danske filmanmelder for Information, Christian Monggaard, der er til stede ved aftenens store prisuddeling i Frankrig, bekræfter, at hændelsen har fundet sted, og at det var noget af en kikser.

- Spike Lee har lige bøffet i det og afsløret palmevinderen. Der er kaos på scenen. Han er helt rundt på gulvet. Alle er helt rundt på gulvet, skriver han.

- Alle synes rystede og ude af den. Det er vildt. Skøreste prisuddeling. På sin vis er det ganske passende, at alt går så galt ved den første prisuddeling i flere år. Men hold nu op, hvor er det skørt.

Det blev den franske thriller "Titane" af instruktør Julia Ducournau, der sikrede sig Guldpalmen ved årets filmfestival i Cannes.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Den voldelige film, der blandt andet viser heltinden have sex med en bil, har i den grad splittet de internationale kritikere og anmeldere, men tilsyneladende imponeret nok til, at filmen nu har vundet den prestigefyldte pris.

Ducournau står også bag den kritikerroste film "Raw".

Sponsoreret indhold