Reality26. august 2022

Zilas vandt "Paradise": Så få penge får han udbetalt

Euforien var gigantisk, da Zilas Gregersen vandt "Paradise" med Louise Hjort, men han kommer ikke til at få særlig mange af de 250.000 kroner i præmiepenge ind på sin konto
Zilas Gregersen kommer ikke i nærheden af at få de 250.000 kroner, han vandt i "Paradise", ind på sin konto.
Zilas Gregersen kommer ikke i nærheden af at få de 250.000 kroner, han vandt i "Paradise", ind på sin konto.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Hverken Zilas Gregersen eller Louise Hjort lod sig friste i troskabstesten, og sammen vandt de "Paradise" og kunne rejse hjem med 250.000 kroner i præmiepenge.

Nu er Viaplay-satset ovre, og det betyder, at pengene endelig kan finde vej til de to vinderes konti.

Men når Zilas tjekker sin netbank, så bliver han skuffet. Han kommer nemlig ikke i nærheden af at få en kvart million ind på bankbogen.

Den 20-årige "Paradise"-vinder er nemlig på SU, og det betyder, at en stor del af præmiepengene ryger durk tilbage til statskassen.

Udover det skal han også betale skat af sin gevinst, hvilket gør den egentlige sum endnu mindre.

- Jeg har kigget lidt på det, og det ser ud til, at jeg kun får ca. 65.000 kroner ud af de 250.000 kroner, jeg vandt, fortæller Zilas i en Instagram-story.

- Jeg skal betale almindelig skat og betale alt min SU tilbage for i år med syv procent rente oveni, og jeg kan ikke få SU resten af året.

65.000 kroner ville nok lune hos de fleste danskere, men når man havde regnet med et langt større beløb, er skuffelsen til at tage og føle på.

Louise og Zilas styrede "Paradise" fra dag ét, og i det revolutionerede programs ånd delte de den halve million til sidst.
Louise og Zilas styrede "Paradise" fra dag ét, og i det revolutionerede programs ånd delte de den halve million til sidst.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Den skuffelse fortæller Zilas ærligt om på sin Instagram. Han understreger dog, at han ikke vil virke forkælet, men at han havde brug for at komme ud med sine frustrationer.

- Det er lidt wack. Selvfølgelig er 65.000 også en slags penge, men når jeg havde forventet at få 150.000, så er det ikke særlig meget, siger han.

Man kan tydeligt se og høre på Zilas, at han havde håbet og troet, at han ville få flere penge ud af sin sejr. Men netop sejren har han til evig tid.

- Jeg er lidt skuffet, og det er pisseærgerligt, men sådan er det. Jeg vandt stadig, og jeg har stadig fået penge ud af det. Det er der ikke nogen, der kan tage fra mig, slutter han af.

Sponsoreret indhold