Reality17. august 2024

Zilas Gregersen græd over nøgenbilleder: Vidste ikke, hvor smuk jeg virkelig er

Et nøgent fotoshoot var det, der skulle til, for at den tidligere "Paradise"-deltager Zilas Gregersen indså, hvor smuk han er. Den følelse vil han dele med andre
Zilas til Reality Awards 2024 efterfest.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Smaskforelsket for en måned siden: Nu er Zilas Gregersen blevet single

Der røg et næsten firecifret antal følgere, da den tidligere "Paradise"-deltager Zilas Gregersen fredag delte tre nye fotos på sin Instagram-profil. Formentlig, fordi han ikke har en trevl på kroppen på nøgenbillederne.

Men det rører ikke den scenekunststuderende, som også synger i kor og optræder som dragqueen. Zilas har nemlig mere selvtillid end før, efter han har set sig selv og resultatet af fotoshootet med fotografen Brian Christie.

– Jeg vidste godt, jeg var pæn, men de billeder har fået mig til at græde, da jeg fik dem, fordi jeg ikke vidste, hvor smuk jeg virkelig er, fortæller Zilas Gregersen til SE og HØR, som han har givet lov til at vise billederne.

– Og dét vil jeg virkelig gerne dele med folk. Det er en magisk følelse.

På billederne poserer paradisoen på sin seng uden tøj på. Helt nøgen og med benene i vejret. Man kan dog ikke se hans private dele eller andet. Alligevel har han modtaget blandede reaktioner på opslaget, som han har delt med teksten "glædelig Pride".

– Selvfølgelig er det da frustrerende, for man vil jo selvfølgelig gerne holde på sine følgere, men samtidig kommer der virkelig også en trodsighed frem i mig, der siger, at hvis de folk, der unfollower, ikke er interesseret i alle aspekter af mig som person, så foretrækker jeg egentlig at få sorteret dem fra.

– Så det giver mig hverken mere eller mindre lyst til at vise mig frem, egentlig. Det er bare en uundgåelig konsekvens af noget, som jeg ikke har tænkt mig at ændre på. Så der kommer flere billeder. De er simpelthen for gode til, at de aldrig skulle se dagens lys. Fotografen er seriøst et geni, som har formået at vise mig, hvor smuk jeg er.

Sponsoreret indhold