Reality24. juni 2020

Ydmyget og grædefærdig: Anna Seneca raser over politiet

"Paradise Hotel"-deltageren Anna Seneca havde i går en hård og dårligt oplevelse med politiet, som hun beskriver som som ydmygende og uretfærdig
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Politiet har til opgave at sprede ro og orden i Danmark, men det var på ingen måde det, "Paradise Hotel"-deltageren Anna Seneca oplevede i går.

Reality-baben har netop delt en særdeles dårlig oplevelse med ordensmagten, som hun bestemt ikke har mange rosende ord til overs for.

- Igår blev jeg stoppet af politiet, fordi jeg gik over for rødt kl 23.30 et sted i Køge, hvor der aldrig er trafik efter kl. 19-20. Jeg var træt, trist og mit eneste fokus var at komme hjem, skriver Anna og fortsætter:

- To skridt ude på vejen bliver jeg mødt af en magtliderlig politimand, der ubehøvlet stormer hen til mig, imens han råber “heeeey halloooo?!!?” og tager fat i min skulder, imens han råber “hvaaa er du ikke dansker eller hvad??” Hvortil jeg kigger undrende og spørgende og bliver afbrudt af “du skal bare ikke gå overfor rødt, er du med?!”.

Den ubehagelige oplevelse stoppede dog ikke der. Ifølge Anna viste den implicerede betjent sig frem for flere af sine kollegaer, som stod længere nede ad vejen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/paradise_hotel_praemiere_078_2sl7673.jpg.jpeg
 Foto: Søren Lamberth

Anna Seneca blev kendt, da hun medvirkede i den netop overståede sæson af "Paradise Hotel" (Foto: Søren Lamberth)

- Han blev ved med skiftevis at stirre nedladende på mig og se anerkendende over på hans kollegaer, mens jeg ihærdigt prøvede at holde mine tårer tilbage. Og dem der kender mig, ved at det ikke kan lade sig gøre, skriver Anna og fortsætter:

- Jeg følte mig så ydmyget i, hvad der føltes som flere minutter. Da det endelig blev grønt, og jeg “fik tilladelse” til at gå, gik politimanden bagved mig for fortsat at vise sin magt. Den magt, som efter min mening bliver brugt helt forkert. Den magt, som var skyld i, at jeg kunne gå resten af vejen hjem grædende og i chok.

Herefter lod politibetjenten Anna være i fred, men oplevelsen havde i den grad sat i paradisoen, som ikke havde kæresten Oliver Erngart med ude at gå i går aftes.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/paradise_hotel_praemiere_224_1sl0335.jpg.jpeg
 Foto: Søren Lamberth

Anna bor sammen med kæresten Oliver Erngart i Køge (Foto: Søren Lamberth)

Episoden har gjort stort indtryk på Anna, som selvsagt ikke har et særlig godt forhold til politiet nu. Det har derudover efterladt hende med en række spørgsmål.

- Hvorfor skal det gøres på så ubehagelig en måde? Hvordan kan personer, som egentlig er til for at gøre Danmark tryg, tillade sig sådan en opførelse? Og HVORDAN kommer spørgsmålet om jeg er dansker ind i den her sammenhæng??? Hvad helvede har det med sagen at gøre? Jeg er fortsat mundlam. Omstændighederne har gjort, at jeg intet har tilovers for politiet - og episoden igår gjorde kun min holdning stærkere. FØJ, slutter Anna af.

Sponsoreret indhold