X Factor13. marts 2011

X Factor: Tvillingerne vil i militæret

Rikke og Trine har planen klar, hvis ikke sangkarrieren bliver til noget
Tvillingerne spiller fodbold adskillige timer om ugen, men nu skal kosten også lægges om
Tvillingerne spiller fodbold adskillige timer om ugen, men nu skal kosten også lægges om
 Foto: Thomas Laursen

Fredag aften var det farvel og tak til Rikke og Trine i X Factor. Men hvis ikke musikken bliver deres levevej, så har tvillingerne en helt anden plan klar.

- Det ligger fast, at hvis det ikke kan blive til noget med at synge, så søger vi ind til militæret, fortæller Trine til Ekstra Bladet.

- Det er ikke, fordi vi vil udsendes til krigszoner. Det er mere, fordi vi gerne vil have de øvrige oplevelser, man kan få i militæret, supplerer Rikke.

Læs også: De troede på finalen

De rødhårede tvillinger fra Borup er også ivrige fodboldspillere, og der er ingen tvivl om, at de er det, man kalder for drengepiger.

- Vi er nok det, man kalder drengepiger. Og soldaterlivet er for det meste vel noget, folk forbinder med drenge. Derfor tror vi, at det er noget for os, forklarer Trine og bakkes igen op af sin tvillingesøster:

- Blandt andet betyder det, at vi ikke er sarte. Mudder og kulde er ikke noget, der skræmmer. Vi har også været spejdere, så vi har prøvet at sove i våde soveposer, griner hun.

Læs også: Rosendahl gi'r op

Rikke og Trine fastslår dog begge to, at de allerhelst vil satse på musikken. Måske kombineret med soldaterlivet.

Sponsoreret indhold