X Factor24. marts 2009

”X Factor”: Tøsetrusser til Mohamed

Finalisten blev bombarderet, da han sang sammen med Linda og Alien Beat Club for mere end 60.000 mennesker på Rådhuspladsen
Mohamed lagde pigerne ned på Rådhuspladsen
Mohamed lagde pigerne ned på Rådhuspladsen
 Foto: DR

I bedste Tom Jones-stil blev der her til aften kastet med trusser på Rådhuspladsen i København. Det var dog ikke den aldrende stjerne, men derimod 15-årige Mohamed fra Nørresundby, der var målet.

Under aftenens X Factor-koncert blev den unge finalist nemlig ikke bare bombarderet med pigehvin. Der røg også bamser, slik, kærestebreve og trusser med læbestift op mod Mohamed.

- Jeg har gemt alle de ting, jeg har fået. Jeg sætter meget pris på, at folk gider tage sig tid til at smide den slags op til mig, sagde den overraskede knægt efter koncerten til ekstrabladet.dk.

- Hvordan er det som 15-årig knægt at få kastet trusser efter sig?

- Det var fuldstændigt mærkeligt. Og det var nok også mest det, der stod i dem, 'L+M forever' - skrevet med læbestift. Det var sjovt. Jeg nåede ikke at se, hvem der kastede dem op til mig. Lige pludselig var der bare trusser på scenen, fortæller Mohamed, der havde gemt trusserne så godt, at han ikke kunne finde dem for at vise dem frem for ekstrabladet.dk.

Hvis deltagerne har haft svært ved at sætte sig ind i, hvor populære de er på grund af deres optræden på TV-skærmene de seneste mange fredage, så ved de det nu.

Ifølge DR var omkring 60.000 på plads på Rådhuspladsen. Det er det officielle tal, som DR fik af politiet efter koncerten.

Sponsoreret indhold