X Factor25. marts 2022

"X Factor"-Tina taler ud om mørk fortid

Færingen med den store stemme, Tina Mellemgaard, stemme blev holdt uden for som barn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Når Tina Mellemgaard går på ”X Factor”-scenen i aften, er det hendes egen sang, hun skal optræde med.

Sangen bærer titlen ”Ord”. Og det med ord har faktisk altid været en udfordring for færingen. Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Jeg har svært ved at sætte ord på sætninger, men jeg har fundet ud af, at jeg har en stemme, når jeg laver musik. Hele mit liv har det været musikken, jeg kunne udtrykke mig i. I musikken har jeg bare fundet et hjem, siger hun til avisen.

Den 18-årige færing fortæller desuden, at hun har en tendens til at leve lidt i sin egen verden, og at det nok har fået andre til at misforstå hende, og at hun derfor havde det svært i skolen.

Tina og hendes familie flyttede til Danmark, da hun var to. Hendes modersmål blev derfor dansk. Det gjorde det ikke nemmere, at familien flyttede tilbage til Færøerne, da hun var seks. Hun talte nemlig ikke færøsk overhovedet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/_hjp9180.jpg
 Foto: Hanne Juul

Tina Mellemgaard har det svært med ord, men i musikken har hun fundet et sprog. (Foto: Hanne Juul)

- Da jeg voksede op, blev jeg holdt lidt udenfor. Måske forstod folk mig ikke så godt. Jeg har svært ved at åbne op i starten. Folk skal først lige forstå mig. Vi mennesker er jo så forskellige, og jeg er, som jeg er, fortæller Tina.

Følelsen af ikke at blive forstået fyldte meget for færingen førhen. I en sådan grad, at hun tvivlede på, at hun overhovedet kunne blive til noget, hvis ikke hun lærte at mestre sprog.

- Med tiden fandt jeg bare ud af, at min stemme ligger i musikken. I musikken føler jeg mig forstået. Det gør jeg ikke altid, når jeg snakker.

Thomas Blachman har fra start spået Tina i finalen. Det krydser hendes mentor, Kwamie Liv, nok også fingre for, da Tina er den sidste deltager i hendes fold.

Sponsoreret indhold