X Factor15. januar 2011

”X Factor”-Thomas: Endelig klar med album

Næsten et år efter triumfen i Parken er han igen klar til rampelyset
Thomas Ring Petersen sang sig ind i alle danskernes hjerter ved sidste års X Factor
Thomas Ring Petersen sang sig ind i alle danskernes hjerter ved sidste års X Factor
 Foto: All Over

I aften kan 3. afsnit af denne sæsons "X Factor" opleves på DR1, men mange har sikkert spurgt sig selv, hvad der skete med sidste års vinder, skolelæreren Thomas.

- Jeg skulle lige sunde mig efter "X Factor". Det var noget med lige at trække vejret, sætte sig ned og så tænke "Okay, hvad gør jeg lige?", fortæller Thomas Ring Petersen, som er hans fulde navn, til B.T.

Læs også: Blachman: Jeg er uundværlig

- Jeg skulle overveje, hvad jeg gjorde med pladen. Det er jo den største chance, så det skulle også gøres ordentligt. Jeg havde en masse halvfærdige sange, manglede et band, skulle finde min lyd, og så skulle jeg også arbejde ved siden af, forklarer han.

Løsningen blev at gå over til et job som skolelærer på deltid, hvilket gav Thomas tid til at gå i studiet i oktober måned.

Læs også: Cutfather har ramt bunden

Det er endnu uvist, hvornår resultatet af arbejdet i studiet kan opleves, men albummet er lige på trapperne. I mellemtiden kan Thomas jo følge med i denne sæsons udgave af "X Factor", men sådan er det ikke gået foreløbig.

- Nej, jeg har haft travlt med pladen, men det er også surrealistisk. Jeg husker selv den nervepirrende tid, så det er at opleve det hele igen. Jeg har det sådan, at nu er jeg i gang med noget andet. Nu er jeg et andet sted.

Sponsoreret indhold