X Factor30. januar 2009

X Factor: Remee's ven chokeret

Britney-producer i chok over X Factor-deltagere
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/x-factor-dommerne1-jpg.jpg
 Foto: DR

- Deltagerne i X Factor mangler motivation og dedikation, mener den danske producer Martin Dodd, der står bag prominente navne som Britney Spears, Backstreet Boys og 'N Sync med Justin Timberlake.

Stjerneproduceren er rejst fra New York for at deltage i X Factor, hvor han hjælper Remee med at få styr på sangkonkurrencens sidste otte grupper.

- Oprigtig talt: Jeg var dybt chokeret. Ikke så meget grundet talentet, men mere over nogle af deltagernes attitude. De mødte op helt uoplagte, uengagerede og flere af dem kunne ikke engang deres tekster, siger Martin Dodd til dr.dk.

Uprofessionalisme

Stjerneproduceren er med i X Factor, fordi han kender Remee fra tidligere. Samtidig var Martin Dodd nysgerrig efter at se, hvad der er af interessante ting i Danmark i øjeblikket. Men her hører X Factor-deltagernes optræden ikke til.

- Det havde en tendens til det pinlige. Endnu mere skuffende var det, at de i bund og grund var upåvirkede af deres egen uprofessionalisme. Måske det skyldes, at man i vores velfærdssamfund jagter fornøjelse og ikke overlevelse. Og så er rettidig omhu åbenbart en mangelvare i dag, siger Martin Dodd.

Sponsoreret indhold