X Factor30. marts 2009

”X Factor”: Rekord

Aldrig har så mange danskere fulgt et TV-program i Danmark
Danskerne kan tydeligvis ikke få nok af DR's hitprogram
Danskerne kan tydeligvis ikke få nok af DR's hitprogram
 Foto: All Over

2.271.000 danskere sad klistret til skærmen i fredags for at se, hvem der mon vandt "X Factor". I alt har langt mere end 4 millioner set programmerne, og det gør talentshowet til den mest sete TV-serie i de 17 år, man har målt seertal.

Dette års finale blev set af 75.000 flere, end da Martin sidste år vandt finalen. Men de flotte seertal kan dog ikke helt slå rekordholderen af flest seere pr. program. I 2001 så 2.667.000 det europæiske Melodi Grand Prix, det var dog også året, hvor Danmark var værter i Parken.

- På DR1 er vi rigtig stolte af at kunne skabe et program, som så mange danskere har lyst til at engagere sig i. At 2.271.000 valgte at se afgørelsen fredag, og 60.000 havde lyst til at komme til koncert på Rådhuspladsen i sidste uge, vidner om, at vi har skabt et program, som rigtig mange danskere kan være fælles om. Netop at samle danskerne og give dem fælles oplevelser er noget af det, vi på DR1 ser som kernen i vores arbejde, siger Ulla Pors Nielsen, chefredaktør på DR1.

Kanalen har da klogt nok allerede besluttet, at der skal jages mere talent i det lille land, og DR vil producere endnu en omgang af det populære show.

Sponsoreret indhold