X Factor-Rasmus fik tårer i øjnene: Nu åbner han op om familiens tab

Foto: Mikael Rieck

Fredag i X Factor sang 27-årige Rasmus sangen "Godspeed (Sweet Dreams) af Dixie Chicks, og netop den sang betyder noget helt særligt for Rasmus og hans familie.

Efter Rasmus havde sunget sin sang, fik han tårer i øjnene, men han havde ikke lyst til at fortælle Sofie Linde og resten af studiet, hvad det handlede om.

Men da kameraerne slukkede, åbnede den syngende tømmer op for, hvorfor sangen rørte ham så meget. Det skriver Ritzau.

- Min kusine og hendes mand fik et barn for nogle år siden, der desværre afgik ved døden nogle måneder efter. Jeg kan ikke sætte ord på det, for det er noget, man ikke forstår. Det kan man slet ikke sætte sig ind, siger x Factor-deltageren til Ritzau.

Og familiens tab påvirkede også 27-årige Rasmus.

- Jeg var en stor del af deres liv på det tidspunkt og så, hvordan det påvirkede dem, lyder det fra Rasmus.

Sidenhen har Rasmus' kusine og hendes mand fået flere børn.

- Nu har de fået to børn i mellemtiden, som jeg er meget glad for, og de er også helt vilde med mig. Og de har fået en dreng, som er blevet døbt noget, der minder om det, deres første barn hed, fortæller han. 

Og kusinen har også givet Rasmus lov til at synge sangen i X Factor, efter han spurgte hende.

Det lykkedes nogenlunde for Rasmus at holde tårerne tilbage gennem det næsten to timer lange program, men til allersidst blev det svært for ham.

- Jeg har været ved at tude i aften, men jeg har prøvet at holde tilbage med det. Men de ting, Tomas sagde i aften, fik mig til at knække. For det er så rigtigt. Tro på det, lad ikke nogen spænde ben for jer, bare nyd livet, for det er vidunderligt, siger Rasmus om den udstemte deltager Tomas' tale. 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close