X Factor21. februar 2009

"X Factor": På knæ for ABC

Lina Rafn skrabede sig i støvet for Alien Beat Club, men det resulterede i blodige knæ og synlig numse
Lina på blødende knæ for Alien Beat Club
Lina på blødende knæ for Alien Beat Club
 Foto: DR

- Jeg har kun én ting at sige…

Og så sagde Lina Rafn ellers ikke et ord. I stedet rejste hun sig, trippede op på scenen på sine skrigende gule stilletter, trak lidt op i kjolen og lagde sig på knæ for Alien Beat Club.

Større og bedre kunne hun ikke udtrykke sin hyldest til Remee's sammenbragte gruppe, der til at starte med bestod af de fire solister Patricia, Kasper, Marcel og Stephanie. Deres udgave af Natasja og Dieters Lieders Dig og mig slog i bogstaveligste forstand benene værk under Infernal-sangeren.

Hendes knæfald havde imidlertid også den fatale konsekvens, at hun skrabede knæene, så det blødte.

-Det er ikke skide smart. Jeg skal lave video med Infernal i næste uge, og instruktøren bliver i hvert fald ikke glad, sagde Lina efterfølgende og understregede, at hendes reaktion var helt spontan.

Desværre for Lina havde hendes korte sorte kjole så voldsom en slids, at der et kort øjeblik var udsigt til hendes numse. Heldigvis for frk. Rafn, var kameraerne så langt væk, at der ikke blev zoomet ind på hendes bare bagdel. Det virkede dog ikke som om, hun selv havde bemærket det lille uheld, hun omtalte det ihvert fald ikke.

- Alien Beat Club var virkelig aftenens store positive overraskels. Respekt for dem og for Remee's valg, sagde hun.

Remee, der ikke kun tager sig af grupperne, men som også har den der helt specielle evne til at få popstjerne-potentiale frem i hvem-som-helst, sagde det klart og tydeligt om ABC.

- Den sad lige i skabet.

Og det var altså ikke Rafn's rumpe, som han ellers sad på første parket til at beundre, han talte om.

Sponsoreret indhold