X Factor11. februar 2010

X Factor: Live-finalisterne synger for Haiti

Nok skal de konkurrere mod hinanden, men de 9 finalister står og synger sammen for at hjælpe ofrene
Live-finalisterne fra X Factor står sammen om at give en hjælpende hånd til ofrene for jordskælvet i Haiti
Live-finalisterne fra X Factor står sammen om at give en hjælpende hånd til ofrene for jordskælvet i Haiti
 Foto: All Over

Jordskælvet på Haiti og ikke mindst de gruopvækkende scenarier, der har udspillet sig i kølvandet på det, har printet sig ind på alles nethinder og bevidsthed.

Også hos deltagerne i årets X Factor, som nu også rækker en hjælpende hånd. For selvom de skal konkurrere live for første gang i morgen, så er de gået sammen om at indsynge Jackson 5-klassikeren "I'll Be There".

Fra fredag vil det være muligt at downloade sangen og dermed være med til at hjælpe Haitis forældreløse børn med at rejse sig og komme videre i tilværelsen ovenpå det ødelæggende jordskælv i januar.

På dr.dk/xfactor kan man se, hvordan man downloader sangen. For hvert download bidrager man med et beløb til SOS-børnebyen i Port-au-Prince.

- Jordskælvet i Haiti har jo haft forfærdelige og helt uoverskuelige konsekvenser for landets indbyggere. Specielt de yngste er voldsomt udsatte i sådanne situationer. Derfor er denne sag enorm vigtig, og jeg glæder mig over, at X Factor kan bidrage til genopbygningen og en bedre tilværelse for de udsatte børn, siger DRs underholdningsredaktør, Jan Lagermand Lundme.

Sponsoreret indhold