"X Factor"-Linda: Drukner i sextilbud
De seneste måneder har Linda Andrews oplevet, at adskillige mænd i det danske land har gjort tilnærmelser.
Det skyldes uden tvivl hendes fremtoning på nationalt TV hver eneste fredag aften i DR-succesen "X Factor".
- Mine muligheder for at gå på dates er blevet meget bedre, siger hun til B.T.
Llinda har blandt andet fået mange henvendelser på sin Facebook-profil fra mænd, som gerne vil lære hende bedre at kende.
- Der har ikke været nogen ubehagelige beskeder, så det er dejligt, siger hun.
I øjeblikket har hun 645 ulæste beskeder liggende, der venter på at blive læst igennem.
Linda stod selv frem i pressen og fortalte om sin skilsmisse for knap et år siden, og om at den har taget hårdt på hende.
Ironisk nok har Linda slet ikke tid til at date nu, hvor hun har vundet "X Factor" og dermed en pladekontrakt.
Siden finalen forrige fredag har Linda haft travlt med at give koncerter, og hun er netop hjemvendt fra sit fædreland Færøerne, hvor hun gav koncert og takkede sine landsmænd for deres store opbakning.