X Factor28. marts 2009

X Factor-Linda: Derfor tudede jeg

Linda Andrews lignede en, der var tæt på at bryde sammen på scenen. Læs her hvorfor
Følelserne overvældede Linda, da hun endelig skulle på scenen i finalen
Følelserne overvældede Linda, da hun endelig skulle på scenen i finalen
 Foto: Thomas Laursen

Lige da Linda gik på scenen troede hele publikum inklusive hendes mentor Lina Rafn, at nu brød hun sammen. Det så ud som om, at hun slet ikke var i stand til at synge.

Det var ikke fordi hun var på sambruddets rand, ifølge Linda selv blev det hele bare for overvældende.

- Jeg har simpelthen været så træt og der har været knald på hele dagen. Pludselig da jeg så stod der, og jeg så min familie og venner på Færøerne og min smukke datter blandt publikum blev det hele bare for meget, fortæller en meget lykkelige Linda Andrews.

Ifølge hende selv havde hun hele dagen haft brug for lige at få pusten i enrum, men det var der simpelthen ikke tid til. Derfor måtte følelserne komme ud på scenen.

- Sådan er det jo. De skal jo ud, lyder hendes kvikke kommentar til tudeturen.

Fatter det måske i morgen

- Jeg fatter det slet ikke. Måske forstår jeg det, når jeg læser det i bladene. Men det har også være en vanvittig dag. Vi har sunget sammen med Take That - det er helt vildt, sagde en meget glad og stolt Linda Andrews, da kameraerne blev slukket i DR-byen efter en veloverstået X Factor-finale fredag aften.

I morgen skal Linda skrive autografer i Magasin i København, på lørdag står den på koncert i Aalborg, og dernæst har hun ingen planer.

Hun skal dog allerede i den kommende uge mødes med pladeselskabet Sony, for at lægge en plan for sin kommende plade.

Derudover har hun planer om at hygge sig med datteren Celeste. Hun har nemlig lovet sin lille øjesten, at hun må få ekstra meget slik ovenpå mors X Factor-sejr.


Sponsoreret indhold