X Factor17. marts 2009

”X Factor”: Krisehjælp

Mindst to af deltagerne har sagt ja tak til psykologhjælp for at klare det massive pres
De to unge deltagere har begge sagt ja tak til at tale med DR's psykolog
De to unge deltagere har begge sagt ja tak til at tale med DR's psykolog
 Foto: All Over

Selv om de fleste af sangerne i "X Factor" længe har haft stjernedrømme, så har de slet ikke været klar til den enorme eksponering.

Derfor har DR hyret en psykolog, som deltagerne kan lette deres hjerter overfor. Både Lucas og Mohamed har sagt ja tak til det tilbud.

- Man føler sig sikker og skal ikke passe på med, hvad man siger, som når man bliver ineterviewet af journalister. Lige nu er mit liv en kæmpe rutsjebane. Hver uge skal vi lære nye sange, og der bliver stillet krav til en. Man skal lige have psyken på plads, siger den ellers altid så selvsikre Mohamed til MetroXpress.

Også udstemte Lucas har fået lidt hjælp til at håndtere den megen opmærksomhed, som ikke altid har været lige positiv.

- Det har været rart at få lov til at tale fortroligt med en, når nu man ikke havde tid til at tale med sine fortrolige venner. Faktisk har det ikke været som at tale med en psykolog, men mere som med en god ven, forklarer Lucas til avisen.

Sponsoreret indhold