X Factor3. januar 2011

”X Factor”: Jeg er uundværlig

Som sædvanlig sætter Blachman ikke sit lys under en skæppe. Se, hvad han siger om Soulshock
Thomas Blachman mener selv, at han er en gevinst for programmet. Soulshock var ad helvede til, mener han
Thomas Blachman mener selv, at han er en gevinst for programmet. Soulshock var ad helvede til, mener han
 Foto: Niels S. Andersen

Ud røg Blachman, ind røg Soulshock i "X Factor" 2009.

Læs også: Bløde Blachman

Men den skaldede revser er tilbage i storform, og ifølge ham selv heldigvis. Han har nemlig ikke det store tilovers for sin afløser fra forrige sæson.

- Ham Soulshock var helt ad helvede til. Mit indtryk var, at der ikke kom noget. Han sagde ganske få ord igen og igen. Jeg ved ikke, hvor de lærer det henne. Smilende og imødekommende gestus. Og så total kold og beregnende, siger han til B.T.

Heller ikke sin tidligere kollega Remee har den gendebuterende dommer ret meget tilovers for.

Se også: Seoghør.dk's dækning af "X Factor" 2009

- Jeg hørte, Remee havde udtalt i sin bog, at jeg var smålig - åbenbart fordi jeg ikke ville tillade ham at lave om på reglerne igen og igen eller tilbyde mine artister smykker, som han ville sælge, eller at han bag min ryg sagde, at jeg var elendig til det, jeg forsøgte at gøre med artisterne.

Blachman og Remee har stort set ikke kontakt med hinanden i dag, selv om Blachman trods alt indrømmer, at han har respekt for Remees færdigheder i et studie.

Se "X Factor" hver fredag kl 20 på DR1.

Sponsoreret indhold