"X Factor"-Freja er skizofren: Alle ville slå mig ihjel

Det var en særdeles personlig – og rørende – sang, som Freja havde med, da hun optrådte foran de tre ”X Factor”-dommere.

Den personlige sang sikrede den 17-årige pige en direkte plads videre i det populære program, og både Blachman, Ankerstjerne og Oh Land var blæst bagover – både af hendes stemme, hendes talent og den historie, hun bærer rundt på.

Siden hun var ganske ung, har Freja været psykisk syg – og da hun var 15 år, fik hun diagnosen skizofreni.

Til SE og HØR sætter Freja nu flere ord på dét at være psykisk syg – og så fortæller hun, hvordan musikken har hjulpet hende igennem mørke perioder, når onde tanker har fyldt hos hende.

Artiklen fortsætter under billedet...

Freja hilste på alle tre dommere, inden hun spillede sin egen sang. Foto: TV 2

- Jeg elsker at synge, jeg er virkelig glad for det. Da jeg blev syg, tænkte jeg, at jeg ikke duede til noget og aldrig ville blive til noget. Så nu stillede jeg op i ”X Factor” for at bevise, at det kunne jeg godt, fortæller Freja til SE og HØR.

Og de tre dommere var enige – Freja kan godt – og hun strøg direkte videre med sin egen sang.

De ville dræbe mig

Freja var bare en skolepige, da hun begyndte at høre stemmer.

Først fik hun diagnosen autist, men som 15-årig fik hun efter et længere udredningsforløb sin skizofreni-diagnose:

- Jeg begyndte at høre stemmer, da jeg var 10-11 år gammel. Der var det ikke så slemt. Men det blev slemmere og slemmere, og jeg blev virkelig bange og paranoid. Jeg fik nogle grimme tanker og vrangforestillinger om, at folk ville slå mig ihjel, fortæller Freja til SE og HØR.

- Jeg følte, at alle ville slå mig ihjel, både folk der kendte mig og folk, der ikke kendte mig. Jeg havde tanker om, at de ville overfalde mig, skyde mig og også bombe mig. Det var omkring det tidspunkt, hvor terroren begyndte at fylde i medierne, og det påvirkede mig og mine tanker, fortæller Freja til SE og HØR.

Selv i skolen troede hun, at kammeraterne ville hende noget ondt:

- Jeg var bange for, at skolen var et slags eksperiment, hvor alle var ansat til at se på mig, og så slå mig ihjel bagefter.

Brød sammen efter dans

I begyndelsen troede Freja, at det var normalt at høre stemmer – men da stemmerne blev flere og flere og mere og mere voldsomme, gik det op for hende, at noget måtte være galt.

- Jeg brød sammen efter en dansetime og sagde til min mor, at jeg havde brug for hjælp. Jeg tror bare, at stemmerne var blevet så voldsomme, at jeg vidste, at jeg måtte have hjælp. Før troede jeg jo, at det var sandt. Og det kan jeg stadig tro nogle gange. At stemmerne jeg hører og deres budskab er rigtige. Men dér gik det op for mig, at det ikke er alle, der hører stemmer, og at det her er noget lort.

Artiklen fortsætter under billedet...

Freja var nervøs foran de tre dommere i begyndelsen - men nervøsiteten fortrak sig i takt med, at hun imponerede dem alle. Foto: TV 2

Freja fik en samtale på en psykiatrisk afdeling en uge senere, og det blev hurtigt besluttet, at hun skulle indlægges til udredning. Hun var indlagt i tre måneder.

- Det var virkelig rart at få lidt ro på og få nogle professionelle øjne på. Jeg var meget forvirret, for jeg var lige blevet syg. Så mine symptomer var lidt i øst og vest.

- Det var også derfor, jeg ikke fik diagnosen med det samme. De troede, at det var autismen, der gav mig symptomerne, fortæller Freja, der også på den psykiatriske afdeling havde tanker om, at folk ville hende noget ondt:

- Da jeg var derinde, tænkte jeg også, at det hele var et skuespil. Jeg troede, at det hele var et eksperiment, hvor de lod som om, at de ville hjælpe mig, men hvor de i virkeligheden ville slå mig ihjel, og at medicinen var gift, fortæller Freja.

I bedring

Nu har Freja været i behandling for sin skizofreni i et par år – og det har allerede haft en positiv effekt på den unge sangerinde. De mørke tanker kan dog stadig dukke op – men i dag tackler hun dem på en sundere måde, hvor hun ikke isolerer sig eller dømmer sig selv.

- Jeg har stadig tankerne, men jeg tænker anderledes om dem i dag. Jeg tænker, at det er okay at være mig, og at jeg nok skal klare den, fortæller Freja, inden hun tilføjer:

- Der er stadigvæk dage, hvor jeg ikke kommer ud for en dør, men det sker sjældnere. Jeg har kun været syg i seks-syv år, så jeg har mange år at lære mig selv og min sygdom at kende, siger Freja, inden hun beskriver dét at være psykisk syg som en rejse mod accept:

Artiklen fortsætter under billedet...

Freja ønsker, at folk spørger ind til hendes sygdom i stedet for møde hende med stilhed. Foto: TV 2

- Man er i en slags sorgproces. Man skal være sur, man skal være ked af det, og man skal være vred. Man skal også acceptere det. Og man kan så hoppe rundt i de forskellige stadier.

- Nogle gange er jeg rigtig vred, og andre gange tænker jeg ”ja, det er fint”. Jeg er stadig ikke ovre min sorgproces, men det kommer en dag. Jeg har lettere ved at sige til mig selv, at jeg ikke skal være ked af det, og at det nok skal blive godt. For det bliver det, siger Freja, der har drømme for fremtiden, som hun allerede nu kæmper for.

Vil stå på egne ben

Hun elsker at skrive, og har foruden sin musik også allerede skrevet flere noveller, ligesom hun er i gang med at skrive en bog.

- Jeg vil rigtig gerne være journalist, så jeg øver mig i at skrive artikler. Min drøm er også at stå helt på egne ben en dag. Om det bliver om et år eller tre år, ved jeg ikke, fortæller Freja.

Og så ønsker, håber og tror hun, at psykiske sygdomme en dag ikke længere vil være et tabu.

- Man skal ikke være bange for psykisk sygdom. Det sagde jeg også i programmet, og det vil jeg gerne sige igen:

- Psykisk sygdom er ikke farligere, end man gør det. Vi kan sagtens få et godt liv, fyldt med gode ting, selv om vi er syge. Man skal ikke have ondt af os.

- Vi kan have et ligeså godt liv som dig og alle andre, fortæller Freja.