X Factor25. februar 2010

”X Factor”: Fireflies går amok

Det bliver alt andet end stille og roligt, når de tre piger indtager scenen fredag aften. Se hvad alle deltagerne synger
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/2010/tema/x-factor/the-fireflies-jpg.jpg
 Foto: Niels S. Andersen

Vi er vant til at se dem i bedste cowgirl-stil med søde kjoler og skinnene støvler. Men det bliver helt anderledes i morgen, når tredje liveshow ruller over skærmen. Temaet er nemlig rock, så de sædvanlige afdæmpede country-sange, er parkeret på sidelinien til fordel for amerikanske Green Days monsterhit "Wake Me Up When September Ends".

- Det er selvfølgelig anderledes for os, men det handler om at gøre nummeret til ens eget, og det har vi gjort, siger Julia fra den unge trio, der med sine 22 år er alderspræsident i den unge gruppe.

Pigerne har hele ugen diskuteret, hvilket nummer, der passede bedst til dem, men til sidst var det Soulshock, der skar igennem.

- Han mente, det var en god blanding af blødt og hårdt. Vi skal bare fyre op for vores "rockitude", fastslår Julia, der også afslørede, at hun i sine teenageår var forelsket i Green Day-forsanger Billie Joe Armstrong.

- Men så fandt jeg ud af, at han var alt for lille til mig!

Grupper:

The Fireflies: Wake Me Up When September Ends" - Green Day
8210: "Walk This Way" - Run DMC/Aerosmith

De gamle:

Daniel: " Are You Gonna Go My Way" - Lenny Krawitz
Thomas: "When You Were Young" - The Killers

De unge:

Anna: "Fighter" - Christina Aguilera
Jesper: "Dry Lips" - Dúné
Tine: "Sweet Child O' Mine" - Guns N' Roses







Sponsoreret indhold