X Factor31. januar 2020

”X Factor”-Emil tager alle med storm: Jeg er ikke, som I tror

21-årige Emil charmerede alle i aftenens ”X Factor” og strøg direkte videre takket være sin 80’er-sang og sine geniale moves. Til daglig arbejder han som programmør, og selv om det kunne få ham til at lyde kedelig, er han alt andet
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/xfactor_5chair_unge_311019_0530_2.jpeg
 (Foto: TV 2)

Det kan godt være, at han til daglig udvikler software og programmerer bag en computerskærm.

Men 21-årige Emil Wismann Kirkebæk-Jensen er langt fra den stereotype computernørd.

Han elsker i stedet at feste, give den gas, synge – og ikke mindst danse.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/xfactor_5chair_unge_311019_0493_2.jpeg
 (Foto: TV 2)

Ankerstjerne, Oh Land og Blachman var vilde med Emil endnu engang. Foto: TV 2

Det fik hele Danmark at se, da den 21-årige fyr charmerede alt og alle i fredagens udgave af ”X Factor”, hvor han med sin 80’er-sang og sine 80’er-moves strøg direkte videre i det populære talentprogram.

- Det var fucking fedt. Det var totalt nice at få lov til at synge foran hele den danske befolkning på tv, siger Emil til SE og HØR, inden han afslører, at nerverne sad lige uden på tøjet, selv om det ikke så sådan ud:

- Jeg var røv-nervøs, jeg er bare god til at pakke det væk. Jeg var pisse nervøs, men så begyndte jeg bare at danse, fortæller den charmerende fyr.

Og netop Emils danse-moves er også noget, der er blevet bemærket hos dommerne, der alle tre har rost den unge fyr for at kunne flytte fødderne så flot.

Selv ved Emil ikke, hvor de stilsikre trin kommer fra:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2020-01-29_16.37.30_2.png
 (Foto: TV 2)

Emil har elsket musik, siden han var helt lille, men stillede op i "X Factor" lidt tilfældigt. Foto: TV 2

- Mine dansemoves kommer ingen steder fra. Det er sgu bare rytme i kroppen. Sidder jeg i bilen eller foran tv’et eller i badet, og der kommer en god sang på, begynder jeg bare at bevæge mig. Jeg mærker bare musikken og bevæger mig efter den, siger Emil, inden han med et grin tilføjer:

- Da jeg så mig selv danse, tænkte jeg, ”Det ser sgu da egentlig helt okay ud”.

- Men det er altid mærkelig at se sig selv danse og høre sig selv synge. Men alle sagde, det lød fedt, så det er jo ekstra fedt, lyder det fra den unge fyr.

Til daglig sidder han foran computeren som programmør og softwareudvikler hos Danfoss i Gråsten. Det betyder dog ikke, at han er ”den klassiske computernørd-type”, som nogle folk måske kunne tro.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/xfactor_5chair_unge_311019_0530_2.jpeg
 (Foto: TV 2)

Emil på scenen fredag aften. Foto: TV 2

- Det er jo to forskellige verden. Folk tror, at computermænd er introverte og indelukkede, men jeg er lige modsat. Jeg går i byen hver weekend og drikker bajere og har venner som alle andre.

- Jeg tror bare, jeg er en meget atypisk person i forhold til mit erhverv. Jeg er meget social, og så har jeg elsket musik lige siden, jeg var helt lille, fortæller Emil.

Det var egentlig bare for sjov, at han valgte at stille op i ”X Factor”. Alligevel håber han, at han kan gå hele vejen.

- Jeg synes, det er mega fedt at spille for så mange, og jeg elsker virkelig at optræde. Hvis jeg går til live – og hvis det vildeste skulle ske, at jeg vandt – ville det være fedt, hvis der var spillejobs bagefter, siger Emil.

Det er dog ikke musikpenge, han mangler med et job som programmør. Men penge er jo altid rare at have, fortæller Emil efterfulgt af et stort grin.

- Jeg elsker penge!

- Og så må vi ellers vente og se, hvad ”X Factor”-eventyret bringer, lyder det fra den unge fyr.

Sponsoreret indhold