”X Factor”: Dommerrokade

Selv om vi på TV stadig kun er i gang med optagelsesprøverne til dette års "X Factor", er hemmeligheden alligevel sluppet ud.
SE og HØR kan hermed afsløre, hvilke dommere der kommer til at tage sig af hvilke grupper.
En af de voksne solister, som er gået videre, har nemlig fortalt til SE og HØR, at det er Lina Rafn, som er blevet mentor for gruppen af solister over 25 år.
Det betyder, at det bliver Remee, som skal tage sig af grupperne, som han ellers havde frygtet.
Og Blachman kommer dermed til at gå fra de ældre, modne solister til de unge mellem 15-25 år.
Dommerrokaden bliver ellers først afsløret i workshopprogrammerne, der kører fra den 24. januar. Derfor vil DR's pressechef, Peter Kamph, heller ikke hverken be- eller afkræfte.
- Jeg har ingen kommentar på nuværende tidspunkt, lyder meldingen fra pressechefen.