X Factor7. januar 2022

”X Factor”-dommerne elsker Tina: Har droppet ALT for at forfølge sin drøm

Den 18-årige færing, Tina Mellemgaard, blæste i den grad dommerne omkuld, da hun ved sin audition i København sang og spillede ”Runnin’”, som sangerinden Beyoncé lægger stemme til
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De tre ”X Factor”-dommere, DJ Martin Jensen, sangerinde Kwamie Liv og musiker, og ganske garvet ”Factor”-dommer, Thomas Blachman, er i den grad imponerede over årets niveau.

Og begejstringen bliver ikke ligefrem mindre, da Tina træder ind foran dommerne med sin guitar og ifølge den ældste dommer leverer en ”klassepræstation”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/tina_x_factor_har_droppet_alt.png
 (Foto: TV 2)

18-årige Tina imponerede i den grad "X Factor"-dommerne ved sin audition i København. Foto: TV 2

- Det var magisk, det du lige gjorde. Det var så utrolig, utrolig smukt, lød det efterfølgende fra den nyest tilkomne ”X Factor”-dommer, Kwamie Liv.

Og disse kommentarer var naturligvis noget, der ramte den unge færing:

- Jeg er meget glad for, de blev rørt. Og glad for, jeg kunne gøre en forskel. Selv om det er en konkurrence, så er musik jo stadig noget, der rør mennesker, forklarer Tina til SE og HØR og uddyber:

- Jeg tog ikke med i "X Factor" for sjov. Det er en sjov oplevelse, men jeg vil virkelig gerne nå ud til mennesker – nå ud med mit budskab.

Der er således ingen tvivl om, at dommernes ros var vigtig for sangtalentet, der har droppet sin gymnasiale uddannelse for at satse alt på musikken:

- Jeg kunne godt lide at gå på gymnasiet, men jeg har bare altid gerne ville lave noget, jeg elsker at lave. Og jeg kunne ikke lige se, hvordan gymnasiet kunne hjælpe. Jeg vil jo gerne være kunstner, lyder det fra Tina, der i den grad er opvokset i et hjem med musik og sang, til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/x_factor-dommerne_-_lasse_lagoni_-_tv_2.jpg
 (Foto: Lasse Lagoni/TV 2)

Tinas optræden blev af dommer Thomas Blachman kaldt intet mindre end en "klassepræstation". Foto: Lasse Lagoni/TV 2

Og faktisk passede sangen ”Runnin´” perfekt til anledningen:

- Nu løber jeg ikke mere fra mig selv, forklarer hun med reference til sin beslutning om at satse alt på musikken.

Men valget om at droppe ud af gymnasiet faldt ikke umiddelbart i god jord i første omgang. Og Tina blev da også af omgangskredsen mødt med skepsis og spørgsmål om fremtiden.

- Man har kun ét liv, og det vil jeg gerne leve fuldt ud, forklarede det unge sangtalent til sin mor, da hun tog sin beslutning.

Og måske opstår der i fremtiden endnu mere skepsis. Tina, der som ganske lille boede en kort overgang i Danmark, drømmer nemlig om at forlade Færøerne og vende retur:

- Jeg vil rigtig gerne tilbage til Danmark. Når jeg skriver musik, er det også på dansk. Mit hjerte brænder meget for Danmark, forklarer Tina.

- Min drøm er jo ikke ”X Factor” – det er mere det, der sker bagefter.

Se Tinas vilde præstation i videoen toppen af artiklen.

Du kan se ”X Factor” hver fredag på TV 2 Play og på TV 2 klokken 20.00.

Sponsoreret indhold