X Factor5. marts 2010

X Factor: Daniel blev malet sort

Den kække spejderdreng kunne ikke overbevise endnu en gang, og nu er de 5 tilbageværende alle vindere
Daniel forsøgte sig som gennemført player med sit Vegas-show, men det overbeviste ikke dommere og danskere
Daniel forsøgte sig som gennemført player med sit Vegas-show, men det overbeviste ikke dommere og danskere
 Foto: DR

Hjemme i den stue, hvor det her bliver skrevet, er det helligbrøde at kaste sig ud i Rolling Stones - og så af alle numre "Paint It Black".

Daniel, den kække spejderdreng, fik også at mærke, at det var lidt det samme Soulshock mente, da han som den af de 3 dommere, der ikke havde en af sine finalister i farezonen, fik lov at føre kniven til sidst.

- Daniel, du har skabt så meget glæde. Du har rykket dig. Det var smukt. Men jeg bliver nødt til at følge mit hjerte. Tine gjorde det simpelthen for godt, sagde Soulshock.

Pernille støttede selvfølgelig Daniel, og ville ikke lade "sin" dreng i stikken. Men hun vidste også mens tårerne fik frit løb, at Daniel måtte ud.

Remee var naturligvis ikke i tvivl om, at hans Tine skulle fortsætte.

- Det er den fedeste performance, jeg har set i den tid, jeg har været med i X Factor, sagde den influenza-ramte dommer og fortsatte:

- Du er vokset, Daniel. Og der er ikke nogen, der er taber, når vi er kommet så langt.

Den 27-årige århusianer, der til dagligt studerer på Aalborg Musikkonservatorium, tog dog sit nederlag med ophøjet ro og den voksne, professionelle attitude, der et eller andet sted også understreger, at hans exit er ok.

- Jeg er sindsygt glad for at få lov til at komme hertil, sagde han allerede, inden Soulshock sendte ham hjem.

Sponsoreret indhold