X Factor28. april 2021

"X Factor"-chok: Filipa forlader The Kubrix

Tårerne trillede ned ad kinderne, da The Kubrix noget overraskende måtte forlade "X Factor" med en skuffende sjetteplads. Nu er der flere dårlige nyheder fra den tidligere syvmandsgruppe
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Fra første strofe lignede det endnu en genistreg fra Thomas Blachman, da han satte syvmandsgruppen The Kubrix sammen i den netop overståede sæson af "X Factor".

Alt startede da også godt for Jerald Baldemor og de seks dygtige piger, som spadserede gennem de bootcamp og de første liveshows uden problemer.

Men så fik seerne - i hvert fald ifølge Thomas Blachman - en hjerneblødning, da de i liveshow fire stemte The Kubrix i farezonen sammen med forhåndsfavoritten Lucca Dahl Nordlund.

Her trak Blachmans gruppe det korte strå og måtte forlade "X Factor", mens tårerne piblede ned ad kinderne på dem.

Efter chok-exittet lovede de syv sangere, at vi ville komme til at høre meget mere til dem. Det er der dog lavet om på nu.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210326-225221-2-1920x1280we.jpg
 Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

Gråden tog over, da The Kubrix noget overraskende røg ud i "X Factor" og måtte nøjes med en sjetteplads (Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix)

Filipa Arenfeldt trækker sig nemlig fra The Kubrix. Det skriver det unge sangtalent i et opslag på sin Instagram-profil.

- Et kapitel har i noget tid været afsluttet helt for mig. Efter The Kubrix og jeg røg ud af ” X Factor”, valgte jeg at trække mig helt fra gruppen, skriver Filipa og uddyber senere i opslaget:

- Fremadrettet vil jeg fokusere på skole og mit liv i det nordjyske, og om jeg på et tidspunkt udgiver musik, må tiden vise.

Filipa kommer i opslaget ikke med andre årsager til bruddet med The Kubrix, end at hun nu vil fokusere på sin skole. Hun svarer dog en af sine følgere, som spørger mere ind til det.

Så det er ikke noget personligt om gruppen?

- Vi havde forskellige ambitioner ift. fremtiden, hvor jeg valgte at prioritere mit liv hjemme i Nordjylland, svarer Filipa kortfattet på spørgsmålet.

Se hele opslaget her:

Sponsoreret indhold