X Factor 20. marts 2009
X Factor: Bye bye Sidsel
Det blev en kamp mellem de to solister Mohamed og Sidsel

Det var meget modigt af Sidsel at synge en sang helt uden musikalsk støtte
Foto: All OverTil alles overraskelse måtte Mohamed endnu en gang ud i en omkamp. Denne gang med Sidsel.
Hun havde glædet sig rigtig meget til at synge Sanne Salomonsen-sangen, men det hjalp hende ikke meget.
Remee syntes, det var et super arrangement, og Lina, at sangen klædte den lille sanglærke godt.
- Du har overgået alle andre i X Factor, sagde Lina begejstret.
Og selv om alle dommerne var enige om, at Sidsels sangvalg i anden omgang var det modigste nogensinde, var seernes dom ubarmhjertig.
Hvis ikke det denne gang var TV-seerne, der havde det sidste ord, kunne man godt tro, at det var aftalt spil, for nu har alle 3 dommere et talent med i finalen.
Så kan det vel ikke blive meget mere spændende.