X Factor17. januar 2020

"X Factor"-Aksel imponerede alle: En veltrænet mors dreng

Samtlige danske pigehjerter må have smeltet, da 19-årige Aksel Kempf satte sig til at spille på sin guitar foran de tre dommere i "X Factor". Den flotte fyr er udover en dygtig sanger også en sand mors dreng med veltrænede overarme
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/208850.jpg
 Foto: Lasse Lagoni/TV2

Teenagepiger landet over sidder formentlig lige nu og savler over 19-årige Aksel Kempf, som netop er gået videre i "X Factor".

Fyren fra Odense brugte nogle af de ældste trick i bogen til både at charmere dommere og seere af det modsatte køn bag skærmene. Men Aksel er meget mere end guitarspil og et pænt smil.

Nervøsiteten og Thomas Blachman var dog lige ved at få skovlen under Aksel, inden han til topkarakterer fremførte sin egen version af kæmpehittet "No diggity".

- Jeg var ret nervøs, fordi jeg på det tidspunkt ikke har sunget for nogen før. Men det var også fedt, fordi jeg har set programmet hele mit liv, og at komme ind foran dommerne var rigtig stort, fortæller den 19-årige fyr til SE og HØR.

Vi kan glæde de mange håbefulde pigehjerter derude med, at Aksel er single. Dog har han én kvinde i sit liv, som betyder mere end andre.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-01-17_kl._17.07.19.png
 Foto: Blu/TV2

Det var Aksels mor, som gav ham det første skub mod "X Factor" (Foto: Blu/TV2)

- Jeg har en fantastisk mor, som altid er der for mig og alt, hvad hun kan for mig. Vi har det rigtig godt sammen, siger Aksel.

Det er ikke længe siden, at den veltrænede fyr fra Fyn aldrig havde spillet eller sunget for nogen før. Han plejede nemlig bare at bruge musikken for sig selv.

- Jeg har tit siddet med det, når jeg har været alene. Det er det, jeg elsker ved musik, at det kan sætte ord på ting og få noget ud, som man ikke bare lige kan snakke om, forklarer Aksel og fortsætter:

- Hvis noget er svært, eller jeg er ked af noget, så kan jeg godt lide at bruge musikken til at komme ud med nogle af de ting, der rumsterer oppe i hovedet på mig.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2020-01-17_kl._17.07.41.png
 Foto: Blu/TV2

Aksel imponerede dommerne og fik ganske fortjent en plads videre i "X Factor" (Foto: Blu/TV2)

Udover musikken så har Aksel også en anden interesse, som man måske kunne få øje på, da han sad og spillede for dommerne.

- Jeg træner en del og har en uddannelse som personlig træner, så jeg bruger meget tid på at træne, fortæller han.

Aksel har så småt allerede kunne mærke opmærksomheden om hans person stige i hjembyen Odense. Og han glæder sig bare til det, der venter.

- Det bliver sjovt og mærkeligt, fordi man går fra at være en dreng, der bare går på gymnasiet, til at nogle folk ved, hvem man er. Det bliver anderledes og sjovt, tænker jeg.

Som vi tidligere nævnte, så er Aksel single. Men det betyder dog ikke, at han midt i sin "X Factor"-succes skal ud og finde en kæreste.

- Jeg tror ikke, at det er særlig sjovt at være kærester med en, som har gang i ”X Factor”, så jeg ved det ikke helt. Måske kommer det, siger Aksel, som ikke afviser, at den stigende interesse fra det modsatte køn ikke behager ham.

- Det bliver måske meget sjovt, slutter han af.

Du kan se meget mere til Aksel på hans Instagram-profil her:

Sponsoreret indhold