X Factor19. februar 2010

X Factor: 8210-tøserne i fare

Oddsene er helt overvejende på hatte-freaken Thomas og de unge solisters side
Det kan godt være at 8210 er charmerende, men de spås ikke store vinder- eller overlevelseschancer i X Factor
Det kan godt være at 8210 er charmerende, men de spås ikke store vinder- eller overlevelseschancer i X Factor
 Foto: DR

Med en superb koreografi og godhjælp til stemmerne fra den nu berygtede Autotune klarede Århus-tøserne i hiphop-gruppen "8210" på fornemste vis gennem den første live-udsendelse sidste fredag.

Men det har ikke efterladt så imponerende spor, at bookmakerne tror på dem som vindere af X Factor. Tværtimod ligger de helt i bund sammen med "gammel-solisten" Daniel. Hos Bet24 giver de pengene 35 gange igen, hvis de skulle gå hen og vinde.

Deres chancer i aften, hvor de skal synge Michael Jacksons "Wanna Be Startin' Something", spås heller ikke til at have de store chancer.
Odds på, hvem der bliver stemt ud, giver 2,5 på henholdsvis 8210 og Soulshocks boyband In Joy.

Ikke overraskende er det stadig skolelæreren Thomas og Jesper, der gives de bedste odds for at vinde, mens pigerne i toppen af popularitetsskalaen, Anna og The Fireflies, nu har fået selskab af Tine.

- 16-årige Tine imponerede undertegnede meget i det første program, og hun er derfor faldet en del i odds. Tine, der skal synge Michael Jacksons "Earth Song" giver nu odds 14,00 hvis hun skulle vinde X Factor 2010, siger oddssætter Jan Trier fra Bet24.

Sponsoreret indhold