Vil gøre en forskel: "X Factor"-Nikoline klipper al håret af
I sidste uge var en helt særlig “X Factor”-aften.
Showet var nemlig nummer 200 af sin slags, og i den forbindelse bød aftenens både på en gæsteoptræden fra Danmarks første “X Factor”-vinder, Martin Hedegaard, der løb med den fine vindertitel tilbage i 2008, og gensyn med andre, tidligere deltagere.
Og det var således på den røde løber forud for sæsonens andet “X Factor”-liveshow, at Nikoline Steen Kristensen kunne afsløre, at der ligger helt særlige overvejelser bag.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det kan godt være, at håret er blevet kortere. Men Nikoline Steen Kristensens store smil er det stadig det samme. Foto: Hanne Juul
– Jeg har altid godt kunne tænke mig at hjælpe mennesker, og så tænkte jeg “det er en lille ting, men det kan betyde noget kæmpestort for et andet menneske”. Så jeg har så optur over det, lyder det fra Nikoline, da SE og HØR fanger hende inden sæsonens andet liveshow.
Sangtalentet fortæller videre, at hun har doneret håret til kræftramte personer, der har mistet håret i forbindelse med deres sygdom. Og da hun alligevel syntes, at toppen trængte til lidt forandring, var det selvsagt oplagt for hende at give sit hår videre til mennesker, der mangler – og kan få glæde af det.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Så lange var de blonde lokker, da Nikoline sidste sæson deltog i "X Factor". Foto: Lasse Lagoni/TV 2
Den tidligere “X Factor”-deltager er heldigvis langt fra alene om at donere hår til kræftramte.
I begyndelsen af måneden afslørede en Instagram-video, at Lukas Graham-forsangeren atter en gang havde valgt at lade lokkerne falde og således donere håret til parykker til kræftramte.