X Factor31. marts 2023

TV 2 afslører: "X Factor" vender tilbage i 2024

Næste år vil endnu en sæson af "X Factor" løbe over skærmen, det afslører TV 2
Ny sæson af "X factor" i 2024
Der kommer endnu en sæson af "X Factor" næste år, afslører TV 2
 Foto: Jesper Sunesen

I aften finder vi en vinder af "X Factor" 2023, men går du også med en drøm at kalde dig "X Factor"-vinder, så er der godt nyt.

TV 2 har nemlig afsløret, at der kommer endnu en sæson af sangkonkurrencen i 2024.

- Vi er vildt glade for at kunne fortælle, at der kommer en ny sæson af X Factor i 2024. Det har været en fremragende sæson i år med mange store øjeblikke og også meget stor opbakning fra seerne, fortæller Dorte Borregaard, underholdningsredaktør på TV 2.

TV 2 afslører dog ikke, hvem der kommer til at erstatte Sofie Linde som vært, når hun stopper efter denne sæson, og de kan helelr ikke sætte mange ord på den kommende dommertrio.

- Men jeg kan forsikre jer om, at vi arbejder på at kunne præsentere de helt rette personligheder, som vil være med til at skabe endnu en fantastisk sæson af X Factor, lyder det fra underholdningsredaktøren i en pressemeddelelse.

Man kan allerede nu tilmelde sig den nye sæson af "X Factor" på linket her.

Sponsoreret indhold