X Factor28. marts 2010

Tine: Jeg var bange

Den 16-årige sanglærke frygtede Parkens publikum
Tine var ikke skuffet over sin 2. plads, men hun ville gerne have vundet det hele
Tine var ikke skuffet over sin 2. plads, men hun ville gerne have vundet det hele
 Foto: Michael Medgyesi

Det blev kun til sølv for Tine. Det til trods for at bookmakerne havde hende som klar favorit til titlen som dette års suveræne vinder af "X Factor" 2010. Men måske var det bedst sådan, for den unge pige virker ikke klar til at være stor stjerne.

Læs også: Thomas vandt!

- Jeg var bange op til showet. Jeg vidste ikke, hvordan jeg ville reagere, når jeg gik på scenen her i Parken. Jeg frygtede, at jeg ville gå i sort lige pludselig, sagde Tine efter det stort anlagte liveshow.

Ingen tilbud endnu

De bange anelser blev dog gjort til skamme, for hendes performance forløb fint.

Læs også: "Vi gider ikke betale, vi er jo kendte"

Alligevel er Tine ikke skuffet over at være lørdagens taber.

- Lige da de sagde Thomas' navn, blev jeg sådan lidt 'øv', men så blev jeg overvældet af glæde. Jeg er altså blevet nummer 2 ud af mere end 3000 deltagere. Det er jeg stolt af, fastslog Tine, inden hun skulle feste hele natten sammen med dommerne og de andre finalister.

Nu skal Tine finde ud af, om hun skal lave en plade. Indtil videre er der ingen, der har henvendt sig til hende med tilbud om en guldrandet kontrakt.







Sponsoreret indhold