X Factor15. marts 2009

Thomas Blachman: Nu går jeg efter ABC

X Factor-dommeren er ramt på sin personlige forfængelighed, men har ikke mistet kampgejsten
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/x-factor/blachman1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Det måtte jo komme. Én af Blachmans små protegeer røg ud.

Lucas stod over for Mohamed, og deres coach og mentor blev selv tvunget til at føre kniven. Hans "fund" faldt for den skaldede skarpretter.

- Mohamed er som skræddersyet til det her program. Han har dansen, sangen og poppen så dybt i sig, og han kan virkelig få noget ud af at ryge helt til tops, siger Blachman til seoghoer.dk.

- Lucas er en sand kunstner i svøb. Jeg tager ham gerne under mine vinger, laver en plade, og jeg tror han er langtidsholdbar.
Lige så hårdt det var for Blachman at skulle sende en af sine tre ud, lige så klar var han til at tage kampen op mod Lina Rafns Linda og Remees Alien Beat Club.

- Selvfølgelig er jeg ramt på min personlige forfængelighed. Men både Sidsel og Mohamed har kvaliteterne til at nå hele vejen til toppen, så nu må jeg gå efter ABC, som jeg ser som deres største konkurrenter. Remee har virkelig forstået at udnytte deres potentiale, og han er jo en mester til det spil, som "X Factor" jo er, siger Blachman.

Trods sine voldsomme udfald mod Linda i sidste uge og ikke mindst hendes overbevisende performance i fredags, så er det ikke der, den 45-årige dommer ser truslen.

- Det hjalp jo, at jeg gav hende et los i røven, men nu må danskerne klippe forbindelsen til Færøerne. Det er jo smukt, det hun kan, men kors hvor er det kedeligt, siger han.

Sponsoreret indhold