Thomas Blachman jubler over "X Factor"-Mads: - Du har reddet min sæson
Der er i den grad kamp om pladserne til den eftertragtede ”X Factor”-bootcamp.
Og i denne uges udgave af det populære talentshow, var det således Thomas Blachmans sangtalenter, der skulle imponere deres mentor.
- STOOOOL! SKIIIIFT!, lød det adskillige gange fra publikum under aftenens ”6 Chair Challenge”. Og efter den unge solist, Mads, havde givet den gas med sin version af Mac Millers nummer ”Dang!”, var naturligvis ingen undtagelse.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Den på det tidspunkt 15-årige Mads imponerede i den grad dommerne. Foto: Lasse Lagoni/TV 2
Den nu 16-årige Mads Moldt var det sidste sangatalent på scenen. Og efterfølgende var der da heller ingen tvivl fra Thomas Blachman om, at den unge solist skulle have en stol:
- Du har reddet min aften. Du har reddet min sæson, lød det fra den garvede dommer.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Der er ingen tvivl om, at Mads i den grad er blandt favoritterne hos hr. Blachman. Foto: Lasse Lagoni/TV 2
Det betød til gengæld, at Noelle, som optrådte med sit eget nummer ”Socially Acceptable”, og som af dj Martin Jensen fik ros for sit ”kæmpe talent”, måtte forlade konkurrencen.
Se Mads’ vilde præstation i videoen i toppen af artiklen.