Annonce
X Factor1 time siden

Thomas Blachman fortrød sit valg: - Vi gik helt i panik

Thomas Blachmans unge gruppe Kram formåede både at blive sendt ind og ud af Six Chair Challenge - og til sidst vidste de slet ikke, hvad de skulle gøre af sig selv
Kram-drengene troede "X Factor"-eventyret var slut, Blachman skiftede dem ud til fordel for Alfred og Jesper. 
Kram-drengene troede "X Factor"-eventyret var slut, Blachman skiftede dem ud til fordel for Alfred og Jesper.
 Foto: Lasse Lagoni / TV 2
Annonce

LÆS OGSÅ:"X Factor"-dommere afbrød optagelser: Fik hjælp i kulissen

Den tredje og sidste omgang af ”X Factors” Six Chair Challenge viste sig at blive en vaskeægte rutsjebanetur for Kram.

Gruppen, der består af de to venner Markus og Christian, leverede et cover af Von Quars "Alt hvad jeg vil", og de fik hurtigt tildelt Thomas Blachmans første stol.

- Vi var meget lettede over den respons, vi fik fra dommerne. Især i forhold til vores audition, hvor vi havde fået hård kritik. Det var rart at se Benjamin Hav og Drew Sycamore sige, at der var noget at arbejde med, som kunne være fedt, fortæller 22-årige Christian til SE og HØR.

Men selv om de to højskolevenner fik store roser og en af de eftertragtede stole, betød det dog ikke, at de kunne læne sig tilbage.

Annonce

- Det var enormt nervepirrende at sidde der. Man kunne godt mærke, at man sad og trippede helt vildt. Men på den anden side, vil man jo også gerne have at de andre fik stolene, erklærer Christian.

Nerverne dukkede især op, da Blachmans anden gruppe Jesper og Alfred gik på scenen. Her stod det klart, at der ikke længere var plads til Kram, som måtte give deres stol videre.

https://imgix.seoghoer.dk/2026-02-06/Kram_kred.-Lasse-Lagoni-_-TV-2-%282%29.jpg
En ordentlig krammer skulle der til, da gruppen strøg videre til bootcamp.
 Foto: Lasse Lagoni / TV 2

Rystede og fik tårer i øjnene

Til SE og HØR fortæller Christian, at han og Markus havde affundet sig med, at "X Factor"-eventyret var slut.

Annonce

Men stik imod Krams forventning valgte Blachman til sidst at gøre brug af sit “call back”, og de blev igen kaldt tilbage på scenen.

- Jeg tror ikke helt, vi forstod det i starten. Vi kunne knap nok høre, at han sagde, han ville have Kram tilbage. Men alle kiggede på os og var sådan “tillykke”, selv om vi ikke helt forstod, hvad der skete, lyder det fra Christian, som fortsætter:

Annonce

- Vi kiggede bare på hinanden og var sådan: "Skal vi gå derud", "Hvad gør vi?" og gik helt i panik. Markus stod bare og rystede og fik tårer i øjnene, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre af mig selv.

Drengene fik dog kæmpet sig ind på scenen igen, og efter kameraerne slukkede, gik den garvede "X Factor"-veteran over til Kram og forklarede, hvorfor han sendte dem ind og ud af programmet.

Annonce

- Han sagde, at det ikke var svært, men han skulle lige komme til fornuft, og det var enormt lettende at høre, siger Christian og tilføjer, at det betyder ekstremt meget, at Blachman valgte at tage dem med videre:

- Vi gik begge to med en følelse af, at vi ikke var kommet så meget ind på Blachman personligt - og at vi ikke havde snakket så meget eller kommet med en personlig karakter. Så vi havde det lidt underligt med Blachman.

Om forholdet til den legendariske dommer ændrer sig, vil vise sig næste fredag, når bootcampen i "X Factor" løber af stablen.

Annonce

Sponsoreret indhold