X Factor19. februar 2020

Tanne Balcells blev indlagt efter "X Factor"

Sammen med resten af Echo hentede Tanne Amanda Balcells en fjerdeplads hjem i sidste års udgave af "X Factor". Men kort efter programmet måtte den dygtige sanger lade sig indlægge på hospitalet

Snart får vi meget mere at se til Tanne Amanda Balcells og Benjamin Rosenbohm fra sidste års udgave af "X Factor".

De to skal nemlig forsøge at vinde Dansk Melodi Grand Prix og dermed blive den danske kandidat til Eurovision.

Tanne var som bekendt en del af pigegruppen Echo, som fik en fjerdeplads, mens Benjamin blev nummer to.

Tiden efter "X Factor" kan for flere godt være en smule triviel med en masse optrædener i mere eller mindre fyldte storcentre rundt omkring i landet. Sådan var det dog ikke for Tanne.

Til Zulu Awards 2020 afslørede den smukke sanger, at hun kort efter sangshowet på TV 2 blev indlagt på hospitalet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/zulu_awards_2020_tsl_20200213_0095.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Under det kreative navn Ben + Tan skal Tanne og Benjamin forsøge at vinde Dansk Melodi Grand Prix (Foto: Thomas Laursen)

På den røde løber blev de spurgt, hvad de hver især havde fået tiden til at gå med, efter "X Factor" sluttede.

- Jeg blev indlagt lige efter ”X Factor”, også gik jeg ud og fik et voksenjob, lød det overraskende svar fra Tanne.

Hvorfor blev du indlagt?

- Jeg havde nyrebækkenbetændelse. Det var ikke så slemt, men det var første gang, jeg var indlagt, så det var rigtig hårdt for mig, sagde Tanne.

I dag mærker den tidligere "X Factor"-deltager ikke noget til den nyrebækkenbetændelse, som sendte hende på hospitalet.

Hun er derfor helt klar til at indtage scenen i Royal Arena den 7. marts, når Dansk Melodi Grand Prix løber af stablen.

Sponsoreret indhold