X Factor7. juli 2023

Sofie Linde reagerer på værtsafsløring: Fantino er det helt rigtige valg

Den tidligere tovholder på sangprogrammet, 33-årige Sofie Linde, glæder sig til at se Maria Fantino i værtsrollen
Sofie Linde har stået på "X Factor"-scenen for sidste gang - nu udtrykker hun begejstring for sin afløser
Sofie Linde har stået på "X Factor"-scenen for sidste gang - nu udtrykker hun begejstring for sin afløser
 Foto: Kaspar Wenstrup

Maria Fantino forlader DR-byen efter mange år som vært på det yderst populære radioprogram ”Curlingklubben”.

Et skrift, som hun tager for i stedet at blive vært på ”X Factor” ovre på TV 2.

Tidligere var det som bekendt Sofie Linde, der ledte seerne gennem konkurrencen. Denne tjans havde hun i otte sæsoner, før hun i begyndelsen af året annoncerede sit exit.

Linde er begejstret for hendes afløser. Det skriver hun i en story på Instagram.

– Vidunderlige Maria Fantino bliver ny vært på ”X Factor”, skriver hun i sin story, hvor hun deler en artikel med afsløringen af den nye vært.

– Jeg glæder mig til at følge med fra sofaneseren, og se Maria ved roret. Hun er den helt rigtige til den tjans, skriver Sofie Linde videre.

28-årige Maria Fantino, som i mange år har huseret på P3 sammen med radiomakkeren Christian Bonde, rykker nu videre til TV 2 og "X Factor"  
28-årige Maria Fantino, som i mange år har huseret på P3 sammen med radiomakkeren Christian Bonde, rykker nu videre til TV 2 og "X Factor"
 Foto: Mikael Rieck

Krydsede fingre for kvindelig afløser

Og lige netop det, at en kvindelig kollega nu tager stafetten videre, er da også noget, som Sofie Linde før har udtrykt forhåbninger om.

– Jeg håber, det bliver en kvinde. Og der er rigtig mange dygtige kvindelige værter, så det bliver ikke svært at finde en afløser, fortalte hun, da hendes sidste sæson på programmet blev skudt i gang, og uddybede derefter:

– Det her er en af de få underholdningsprogrammer, hvor der har siddet en kvinde i løbet af alle årene, så det håber jeg da bestemt, at de vil holde fast i.

De to værter har udover hinandens opbakning også en del ligheder, som du kan læse om her.

Den første og mest åbenlyse værende deres baggrund og karrieremæssige opvækst på DR.

Som bare 20-årig blev Maria Fantino en del af DRs talenthold, og i de sidste mange år har hun været en stor profil på P3. Sofie startede også hos statsradiofonien.

Det gjorde Linde som vært på en række børne- og ungdomsprogrammer. Blandt andet var hun fra 2009 til 2012 vært på SommerSummarum.

Netop denne fredag blev det endelig afsløret. Efter flere måneder med vedholdende rygter - hvoraf mange af dem pegede i retning af netop 28-årige Fantino som afløser - har nu fået et punktum med et opslag fra hovedpersonen selv.

– Det er ikke hver dag, at man bliver tilbudt sit drømmejob, så det takkede jeg selvfølgelig ja til, og hvor er jeg både glad og mega spændt på det hele, skrev Maria Fantino, og fortsatte:

– Det betyder også, at jeg har haft min sidste arbejdsdag på DR efter 8 vanvittige og fantastiske år. Jeg startede på Talentholdet som 20 årig, og jeg vil forevigt være DR taknemmelig for, at der var nogle derude der gav lille Maria en chance.

De første precastings til den kommende "X Factor"-sæson begynder i august.

Sponsoreret indhold